Hønsefødder og gulerødder-Madkultur i børnehøjde! AFLYST/UDSAT

Præsenteres af GRO – Grønne Regionale Madoplevelser

AFLYST/ UDSAT til anden dato.

Kom og vær med når GRO gør maden jordnær, og inviterer både børn og “bedster” med ud på Sjælland til en dag i madglædens tegn.

Vi skal ud og rode i jorden, hive gulerødder op og snakke lidt med bondemanden om, hvorfor kartofler, i modsætning til gulerødder, ikke kan trækkes op af jorden.

På busturen fortæller madhistoriker Bi Skaarup om vores madkultur gennem de seneste 3 generationer – vi regner med, at det sætter skub i snakken, når forældre, bedsteforældre og måske endda oldeforældre sendes ud på “memory lane” og kommer i tanke om retter som forloren hare, jordbær med fløde og andre klassikere.

Efter et par spændende besøg krydret med aktiviteter, fortællinger, smagsprøver og oplevelser hos forskellige landmænd, stopper vi på Gisselfeld Kloster, hvor vi får serveret aftensmad lavet af de råvarer, vi har stiftet bekendtskab med i løbet af eftermiddagen.

Efter vi har fået et dejligt måltid aftensmad, så ruller bussen videre til Strandegårde gods ved Feddet. Der vil Ejer og Baron Ivan Reedtz-Thott vise os rundt på Feddet , hvor vi blandt andet kan se Højlandskvæk på sletten, plukke blåbær, høre den spændende historie om Feddet, hvilke fødevare der ellers dyrkes, samt ikke mindst nyde den unikke natur, der ikke findes magen til på Sjælland.

Efter en dag ”mættet” med indtryk, kører vi mod København, hvor vi forventer at være kl. ca. 21.00.

ANBEFALET ALDERSGRUPPE: 5-12 år - Børn skal ledsages af min. 1 voksen

Deltagerprisen er inklusiv alt på dagen. Så som forplejning på busturen og hos producenterne, samt aftensmad og drikkevare.

Program
14.00 Afgang fra Værnedamsvej hvor Bi Skaarup fortæller om vores madkultur gennem de seneste 3 generationer

15.00 Ankomst til Kærsgård, som har kalve høns og får. Derefter går vi over til Kildemarksgården der har markerne fulde ad grøntsager og andre lækkerier.

17.00 Spiser vi middagen på Kloster Cafeen på Gisselfeldt, hvor Madsynergi har lavet et dejligt måltid mad ud fra de dyr og grøntsager vi har set i løbet af dagen.

18.30 Ankommer vi til Strandegård Gods hvor Godsejer Ivan Reedtz-Thott viser os rundt på Strandegård, og vi skal plukke vores dessert , som er friske blåbær fra plantagen

Ca. 19.30 kører vi retur til Værnedamsvej,

21.00 Ankomst København—Tak for i dag

Prisen er Inklusiv alt.

Faktiske værdi af turen udgør ca. 200.- over billetpris( Barn 350.- / Voksen 450.-), da GRO afholder udgift til bustransport samt diverse honorar.

Begrænset plads -

Adresse: Madsynergi´s Købmand, Værnedamsvej 4

Læs mere på: www.copenhagencooking.dk
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.