HVERDAG, FÆLLESSPISNING & INDSIGT PÅ HOLBERGGÅRD: Fællessang med Astrid Fält-Hansen onsdag d. 10. maj.
Tirsdage og onsdage inviterer vi indenfor til hyggelige temaaftener, hvor spiseoplevelsen, fællesskaber og spændende oplæg er det centrale omdrejningspunkt.
Vi synger bl.a. Kære Linedanser, Gi’ os lyset tilbage m.m.
Kom og vær med til fællesspisning og fællessang v. Astrid Fält-Hansen på Holberggaard onsdag d. 10. maj. Vi starter med et par sange før maden, og når vi har spist, er der igen fællessang på programmet. Der vil også være mulighed for at ønske sange fra den danske sangskat og sangbogen Dansk Sang, som vil danne ramme for aftenens fællessang.
Aftenens menu: Tarteletter med høns i asparges og forskellige salater.
Maden serveres som deleretter ved fællesborde og vi mødes om et lækkert, velsmagende og bæredygtigt måltid tilberedt af lækre råvarer i sæson.
Måltiderne vil have vægt på plantebaserede økologiske råvarer, og vi sigter efter at kun 20% af menuen baserer sig på animalske produkter.
Det er vores håb og ønske, at disse aftener kan bidrage til fællesskabet og styrke lokalområdet.
Pris kr. 195,-
Drikkevarer og dessert kan tilkøbes på dagen.
(OBS: tilmelding er bindende)
Vi glæder os til at se jer!
Strandgaardsvej 8, 4760 Vordingborg