Glæd dig til en herlig italiensk aften i selskab med korrespondent og forfatter Eva Ravnbøl samt forfatter Cecilie Meyer, der foruden at være gode veninder også har til fælles, at de har boet det meste af deres voksne liv i Italien.
De fortæller ærligt, åbent og med masser af varme og humor om deres oplevelser med italienerne og det italienske samfund, og der er lagt op til en aften med masser af grin, underfundigheder og stor indsigt.
Du vil først indtage et lækkert antipasti-måltid og skøn vin i Supermarcos café, hvorefter vi trækker ind i selve butikken på vores såkaldte Piazza Grande foran delikatessen, hvor de to vidende kvinder holder foredrag i fællesskab.
Efter foredraget er der mulighed for at købe Eva Ravnbøls bestseller 'Gud er italiener' samt Cecilie Meyers herlige bog 'Mezzogiorno - mennesker og mirakler under Syditaliens sol'.
Vi glæder os til at se jer.