Langbordsmiddag på Glyptoteket

Præsenteres af Glyptoteket

Normalt er det strengt forbudt at spise og drikke i museets sale, men i anledning af Copenhagen Cooking dækker vi op til langbordsmiddag i Glyptotekets smukke festsal omgivet af kejsere og guder. Grib den enestående chance, og nyd en lækker sommermenu inspireret af museets historie.

Kom i god tid og oplev museets udstillinger eller snup en drink på vores smukke tagterrasse.

Din vært
Glyptoteket udspringer af øl. Museet er stiftet af Carl Jacobsen, som i 1800-tallet tjente en formue på sit succesfulde bryggeri Carlsberg. Formuen brugte han på at samle kunst. I 1888 forærede han sin kunstsamling til offentligheden og opførte Glyptoteket, som siden 1897 har været åbent for gæster fra nær og fjern.

Facebook
Instagram

Bemærk at prisen nedenfor er eksklusiv billetgebyr og at prisen for årskortholdere, unge under 27 år og studerende er 490 kr. Husk, at medbringe gyldig legimitation.


Menu

Aftenens menu består af tre sommerlige retter med et twist af øl. Maden serveres family style og deles ved bordet.

Forret
Brød bagt med øl serveret med pisket smør
Dansk sommer salat
Cruditéer af radiser, fennikel og agurk med rygeost creme og purløg

Hovedret
Fyldig salat af korn, kerner, spæde kål og urter
Dansk Kalv som rosa stegt culotte og langtidsbraiseret tykkam med øl (”farseret” portobello og confit af løg til vegetarer)

Dessert
Lille mazarinkage med birkes, citrus og morgenfrue med inspiration fra vinterhavens citrustræer

Drikkevarer
1 x Oase øl pr. person – udviklet af Carlsberg Laboratorium med inspiration fra museets frodige vinterhave.

Det er selvfølgeligt muligt at tilkøbe yderligere drikkevarer under middagen.



Adresse: Glyptoteket, Dantes Plads 7, 1556 København V

En del af Copenhagen Cooking

Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 18. – 27. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.

Følg Copenhagen Cooking her: 
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.