Middag på bølgerne

Præsenteres af Restaurant Vandvid

Kom og spis på vandet i Sydhavnen, Københavns nye kanalby.

Vi mødes ved langbordene over en tre retters menu med tre glas vin til. Vi er en flydende restaurant ombord på en husbåd omgivet af vand og himmel til alle sider. Jorden er repræsenteret i form af vores flydende køkkenhave-flåde. Grillen stiller vi også op på en tømmerflåde.

Vi serverer fisk fra havet, grillet kalvekød med masser af lækre grøntsager fra jorden og slutter af med en himmelsk dessert med smag af sensommerens søde frugter.

Ligesom skibet er bygget med håndkraft og kærlighed ud fra en forlist betonpram, er maden hjemmelavet fra bunden af råvarer, vi finder hos små lokale producenter - en del af dem dyrker vi selv.

Vi ses ombord på Restaurant Vandvid!

PS: Havnebus 991 sejler lige til døren.

PPS: Ekstra drikkevarer kan tilkøbes.

Se mere om os på www.vandvid.com

 

 



Adresse: Restaurant Vandvid, Ben Websters Vej 3, 2450 SV Copenhagen

Læs mere på: www.vandvid.com
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.