Middagstalk med Morten Kirckhoff & Gordon P. Henriksen
Lørdag d 20. sept. afholder Strandhotellet en middag og talk sammen med de to iværksættere, eventyrer og friluftstosser: Morten Kirckhoff & Gordon P. Henriksen
Gordon og Morten har to relativ forskellige baggrunde, men fælles for dem begge er der unikke målsætning om at gøre arbejde til en leg og gøre deres passion til en levevej.
Morten kommer fra en baggrund i reklamebranchen, men valgte at blive en selvstændig og har haft stor succes som forfatter, foredragsholder, rombrygger og eventyrer – og selvfølgelig med sit tv-program Nul Stjerner som han også selv producerer.
Gordon har en uddannelse i biologi og kommunikation og har næsten perfektioneret det at gøre sin passion og hobby til en levevej. Hans første job var for et fiskerejseselskab og i dag laver han et væld af aktivitet fra at arrangere fiske- og friluftoplevelser for virksomheder, skrive bøger og artikler om sine små og store eventyr, holde foredrag og producerer løs på sin egen youtubeserie ”UD”.
Denne aften vil du kunne opleve en unik, ægte, ærlig og spontan samtale mellem de to herrer fra scenen i balsalen, når de oprigtig udspørger og udforsker hinandens tilgange til at turde at udleve deres respektive drømme. De vil også komme ind på alle tankerne bag, inkl. bekymringerne og udfordringerne når det gælder om familielivet, pension, sikkerhed og en masse andet.
Aftenen starter i gårdhaven hvor Morten faciliterer en lille romsmagning af egen produceret rom mens Gordon byder på en lille snack lavet på vilde bornholmske råvarer, og sætter lidt ord på hvad oplevelser i naturen kan betyde for et måltid.
Efterfølgende serverer Strandhotellets køkken en menu og efter maden indtager Gordon og Morten et par lænestole på scenen og så ser vi hvor samtalen og aftenen bringer os. Det bliver underholdende og der er både godt til maven og ganen.
Menu:
Snacks:
Sprøde lokale rødder med syrnet fløde og andengangs rugbrød.
-
Grillet sild fra bålet i haven med vilde urter og kryddersnaps
Forret:
Cremet muslingebouillon med røg og rogn, Fennikel og ærter
Hovedret:
Ragout af bornholmske belugalinser med krebinet af høne overlår og stegte vilde svampe
Dessert:
Bagte blommer med råsyltede ribs og brombær
Serveret med lun sauce sabayonne og knas
kr. 495,- pr. person
Book billet: ring 28182819