Middelalderens mad er på en og samme tid væsentligt anderledes end i dag og samtidig kimen til vores moderne køkken. Grænserne mellem det søde og det salte var langt mere flydende, og råvarer som kartofler, tomater etc. kendes endnu ikke i Europa. Men det var også tiden, hvor de sammensætninger af krydderi vi kender i dag fødtes, hvor moderne bager- og kokke-håndværk raffineredes og hvor fødevareeksport blev ‘big business’.
På dette madkursus kan du prøve kræfter med middelalderens kogekunst, lære sunde og festlige middelalderretter, som du kan lave derhjemme, og smage dig gennem en enestående epoke i vor kulturhistorie.
Polona Janezic fra Slovenien er en særdeles velrenommeret madhistoriker. Gennem en årrække har hun rejst Europa tyndt og dykket ned i alle tiders kogekunst i forskning, formidling og praksis. Sammen med Middelaldercentrets dygtige formidlere vil Polona give dig en uforglemmelig madoplevelse.
Prisen inkluderer:
- 3 timers madkursus
- Middelalder-banquet inkl. drikkevarer
- Ugebillet til Middelaldercentret
Obs.: madkurset foregår primært på engelsk – der vil være oversættelsesassistance om nødvendigt.
Madens Folkemøde er den 21.-23. maj i Nykøbing Falster.
Her samler vi producenter, forskere, madhåndværkere, beslutningstagere og borgere til tre dage med debatter, samtaler, store smagsoplevelser og madhåndværk.