Tag plads ved langbordene i Gildesalen til en smørrebrødsmiddag med Mad med Mondrup. Her serveres klassisk dansk smørrebrød ved fælles borde – to stykker pr. gæst samt dessert fra Gotfred – i billetten indgår også én øl og én snaps.
Undervejs byder madanmelder Ole Troelsø velkommen og binder aftenen sammen med fortællinger om dansk madkultur, mens madhistoriker Bettina Buhl bidrager med historier og perspektiver på smørrebrødets traditioner.
En aften med fokus på dansk mad, fortællinger og fællesskab omkring bordet.
Se placering på festivalkort som du får udlevet i indgangen.
Vær opmærksom på, at deltagelse i dette særskilte event betyder, at du skal have en billet til Food Festival 2026.
Food Festival er tre dage med madoplevelser, inspiration og sjov for hele familien.
Vi samler 30.000 gæster på Tangkrogen i Aarhus til et madmekka for alle, der elsker mad. Programmet byder på workshops, talks, dedikerede producenter og virksomheder og en række store events som Hotdog DM, DM i Grill og Årets Cocktail.
Vi ses til Food Festival 2026
Følg Food Festival og hold dig opdateret om årets program