Studenterhuset byder velkommen til tre af de mest spændende mikrobryggerier i Danmark, når de slår dørene op for en mini øl-festival, fredag d. 12/5.
People Like Us, Stepping Stone og SKØL har de gode og våde varer med, og er klar til en snak og en skål.
Kom og hør mere om bryggeriernes mærkesager og særpræg, og smag på deres glimrende øl.
Vi ses!
Studenterhuset er de studerendes, og alle andres, café og koncertsted i hjertet af København. Der er kaffe, vin, drinks, og altid et bredt og vekslende udvalg af øl på hanerne og i køleskabene.
En del af Copenhagen Beer Week
Arrangementet er en del af Copenhagen Beer Week, en årlig tilbagevendende øl-festival i København og omegn. I 9 dage fra den 5. – 13. maj samler vi de absolut bedste danske bryggerier, barer, restauranter, øl-nørder og kulturinstitutioner for at hylde de danske øl-traditioner.
Følg Copenhagen Beer Week her:
Facebook
Instagram