Christianshavns Færgecafé er gået all in på øl, og serverer under COPENHAGEN BEER WEEK en menu, hvor øl spiller en central rolle på både tallerken og i glasset.
Kaptajnen serverer en lille velvalgt smørrebrødsmenu, hvor øl fra Herslev Bryghus giver smag og kompleksitet til smørrebrødsstykkerne. Færgecaféen får også besøg af Lars fra Herslev Bryghus.
Lars vil fortælle om Herslevs spændende naturøl, der alle er økologiske og fremstillet af rene råvarer. Mange af ingredienserne er hentet fra omgivelserne omkring gårdbryggeriet i Herslev, hvor Herslev Bryghus har specialiseret sig i bl.a. at lave særlige ’sæson’-øl fremstillet med sæsonens friske råvarer.
Bemærk at prisen nedenfor er eksklusiv billetgebyr.
En del af Copenhagen Beer Week
Arrangementet er en del af Copenhagen Beer Week, en årlig tilbagevendende øl-festival i København og omegn. I 9 dage fra den 5. – 13. maj samler vi de absolut bedste danske bryggerier, barer, restauranter, øl-nørder og kulturinstitutioner for at hylde de danske øl-traditioner.
Følg Copenhagen Beer Week her:
Facebook
Instagram