Lørdag den 23. maj 2026 byder flere af egnens dygtige smørrebrødsaktører på en helt særlig oplevelse på Torvet i Nykøbing. Her inviterer Vores Nykøbing endnu en gang til smørrebrødsfest med fokus på gode smage, lokale råvarer og klassisk dansk madkultur.
4 lokale smørrebrødssteder vil være placeret i hver deres køkken i det store telt og servere et udvalg af smørrebrød lavet med sæsonens råvarer.
Falsters Kyst:
1) Et stykke med spegepølse på lokalt dåvildt, pebermayonnaise, syltet rødløg og spire.
2) Et stykke med rødbedetatar, med rødbeder fra Lammehave, syltet sennepskorn og rygeostcreme.
Momses Smørrebrød:
1) Braiseret kalvefilet med parmaskinke , hvidvin og salvie , med hvidvins sky og friseret bøtø kartoffel , kompot af cherrytomat og skovsyre
2) Smørdampet hvide asparges med håndpillet rejer, hollandaise skum, grillet citron og dild
Bord 4:
1) Misoglaseret sprødstegt svinebryst serveret på rugbrød med ramsløgs-emulsion samt ristede letrøgede hasselnødder
2) Roastbeef af lam serveret på rugbrød med hjemmelavet sylt, friskrevet peberrod og sprøde ristede løg.
Højmølle Kro:
1) Kartoffel med løvstikkecreme, malttuille & syltede porre
2) Hakket oksetatar med ramsløgscreme, syltede knoldselleri & sprød kartoffel
Et stykke smørrebrød koster 75 kr., og du kan vælge at smage flere forskellige eller nøjes med din favorit.
Smørrebrødsfesten begynder kl. 11.00 og fortsætter, indtil der er udsolgt – dog senest kl. 15.00.
Så kom tidligt og med sulten i behold.
Vel mødt!
OBS. ubrugte billetter refunderes ikke.
Madens Folkemøde er den 21.-23. maj i Nykøbing Falster.
Her samler vi producenter, forskere, madhåndværkere, beslutningstagere og borgere til tre dage med debatter, samtaler, store smagsoplevelser og madhåndværk.