Spis med hos Spisehuset Sundby Væksthus – et beskæftigelsestilbud på Amager

Præsenteres af Københavns Kommune

Kom og spis med hos Spisehuset Sundby Væksthus. Her driver Martin, Jacob og Maria et spisehus sammen med medarbejdere i beskyttet beskæftigelse.


Spisehuset er et smukt indrettet lokale i hjertet af Sundby Væksthus, hvor 120 medarbejdere i beskyttet beskæftigelse og netværkstilbud dagligt nyder frokost og aftensmad.

På stedet findes der blandt andet et cykelværksted, en vævestue, et lerværksted, et syværksted og et serviceteam.  

I Spisehuset foregår det hele på køkkenmedarbejdernes præmisser, og der er fokus på, at måltiderne er trygge og genkendelige. Samtidig er maden selvfølgelig i top både kulinarisk og ernæringsmæssigt - og køkkenet arbejder med bæredygtighed og økologi.

Menu

Aftenens menu består af en forret med muslinger. Til hovedret serveres dahl med sprødt tilbehør. Maden serveres på fade ved bordene.  

Om Spisehuset Sundby Væksthus

Spisehuset serverer frokost og aftensmad til de 120 medarbejdere i husets netværks- og dagtilbud.  

Spisehuset er et beskæftigelsestilbud for borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som ønsker at arbejde i køkken, servicere kunder og holde Spisehuset pænt og rent.  

En køkkenfaglig, to pædagoger og 12 borgere er fast tilknyttet tilbuddet. 

Læs mere om Spisehuset her.

Arrangementet er en del af SPIS MED I VORES KØKKENER præsenteret af Københavns Kommune. Læs om projektet her. 



Adresse: Løvstikkevej 69, 2300 København S

SPIS MED I VORES KØKKENER


Spis Med I Vores Køkkener er en madfestival i Københavns Kommune.

I uge 19 og 20 inviterer en række offentlige køkkener dig indenfor til et måltid, hvor du kan smage på Københavns Kommunes ambitiøse Mad- og Måltidsstrategi.  

København står nemlig for bæredygtige måltider, der forener sundhed, velsmag og ansvar for klimaet.  

Det kan smages i de 70.000 måltider, der hver dag serveres i skoler, daginstitutioner, plejehjem, sociale tilbud og bosteder, kulturhuse, idrætsanlæg, medarbejderkantiner m.m. i Københavns Kommune.  

Spis Med I Vores Køkkener præsenteres af Københavns Kommune.  

Du kan læse mere om Mad- og Måltidsstrategien her.

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.