Jacob Søndergaard Skals? og Anne Marie Søndergaard Skals byder velkommen på Munkbro Svineavl. ?
Munkbro Svineavl er 4 grisegårde med 2400 søer, og avler 70.000 smågrise om året, som bliver solgt til andre landmænd i Danmark og hele verden. Munkbro har tre forskellige griseracer som består af både hvide og brune grise. Ind igennem vinduerne på to af gårdene, kan familien se grisene der går rundt. Munkbro laver selv grisenes foder i laden, som de får fragtet med en stor lastbil ud til gårdene.
Familien består af Jacob, 39, landmanden, er medejer af Munkbro. Anne Marie, 37 er ansat deltids på gården til at tage sig af alt som har med medarbejderne at gøre. Så er der de tre drenge: Alfred, 10 år og fodboldnørd, Bastian, 7 år og vild med dyrene, Bertel, 5 år og LEGO tosset. Udover grisene har de en hund, en kat, to køer med deres to kalve, som er ren hobbyhygge.
Til frokost skal vi smage på noget af vores grisekød og den tyr, som er far til kalvene på marken.
Spis ved Bondens Bord…er en del af Madmødet 2021.
Familien Danmark inviteres til at spise ved bondens bord. Med måltidet som udgangspunkt inviteres familier til at tilmelde sig et besøg hos en lokal landmand. Ved besøget fortælles om driften af landbruget, og der vises rundt på ejendommen. Efter rundvisningen spiser man sammen i stuehuset, i laden, i marken, eller på gårdspladsen. Måltidet laves af landmandsfamilien, og tager udgangspunkt i gårdens egen produktion. Eventen er lavet i samarbejde med de midt- og vestjyske landboforeninger.