Fremtidens kokke laver fremtidens mad - og den er grøn
Kom og vær med når Hotel- og Restaurantskolens dygtige kokkeelever inviterer indenfor til en unik spiseoplevelse. Under ledelse af kok Jens Vestergaard Jensen laver kokketeamet fire grønne retter med udgangspunkt i efterårsfavoritter fra årets høst i marken.
På menuen denne aften har vi løg, grønkål, porre og selleri som bliver udforsket med teknikker, tilsmagninger og spændende følgesvende på tallerkenen.
Du får de 4 serveringer samt vand, dessert og kaffe for 150,- pr person.
Øl fra Herslev Bryghus, vin fra Pétillant og økologisk sodavand kan købes i baren. Der kan kun betales med MobilePay.
Book bord til et af tre ankomsttidspunkter: Kl. 18.00, 18.30 eller kl. 19.00.
Spisehuset lukker kl. 20.30.
I forhold til COVID-19 overholder Spisehuset overholder naturligvis alle gældende afstands- og hygiejnekrav, og vi beder alle med symptomer på sygdom om at blive hjemme. Endvidere er det obligatorisk med brug af mundbind for alle gæster samt personale som kommer i kontakt med gæsterne. Medbring venligst dit eget. Mundbindet kan fjernes når man sidder ved sit bord.
Foto: Emil Rune Mitens Arp-Hansen