VERDENS BEDSTE MANDAG aftensmad, banko og mandagsbal med Meyer, Vibe & Volmer

Præsenteres af Hotel Saxkjøbing

13. JANUAR 2020 KL. 17:30 - 23:00
AFTENSMAD, BANKO OG MANDAGSBAL MED MEYER, VIBE & VOLLMER

MEYER GIVER EN HÅND I KØKKENET, OG VIBE&VOLLMER (KENDT FRA VINDUNDERGRUNDEN PÅ P3) ALIAS “BIRKET BAL & BANKO”, SØRGER FOR SPIL UNDER MADEN OG GYLDEN DANSK DANSEMUSIK FRA DE SIDSTE 5 ÅRTIER, EFTER MADEN
Ryk fri af Vintermørket og oplev en mandag som ingen andre når Claus Meyer og Thomas Vibe & Thomas Vollmer(kendt fra Vidundergrunden på P3) alias ”Birket Bal og Banko” kommer til Saxkjøbing og skruer op for maden, fællesskabet, konkurrencerne og musikken.

Claus Meyer går i køkkenet med køkkenchef Joachim Dirk Van De Ree og fremstiller 4 skønne vinterretter. Vibe og Vollmer tager os gennem et par plader banko mellem retterne, hvor balkortene også blive fordelt så der bliver styr på de første 10 danse efter maden. Glæd Jer til halvanden time med gylden dansk musik fra de sidste 5 årtier.

Når der skrues op for musikken giver vi og Krenkerup Bryggeri den første øl i baren.

Sidste år blev de 300 pladser hurtigt revet væk og festsalen var fuld af dansende mennesker, hvor den yngste var 14 og den ældste 92. Såfremt det sker igen i år indretter vi dansegulv på Torvet i Sakskøbing. Det ville være en drøm at opleve dansen trænge ud i gaderne.

Du kan være sikker på en ting. Det bliver umuligt at sidde stille.

Vi slutter ved 23-tiden så alle kan møde tirsdagen veludhvilede og med et særligt smil om læben.

VERDENS BEDSTE MANDAG ARRANGERES AF
HOTEL SAKSKØBING I SAMARBEJDE MED LOVESTORM LOLLAND FALSTER
BILLETPRIS
4 retters menu, 2 plader til banko, 1. omgang øl, balkort og musik kr. 295,00
dørene åbnes kl. 17.30 - middagen starter kl. 18.00
– vent ikke for længe for der bliver rift om billetterne.

Kan du ikke nå spisningen, åbnes dørene kl. 20.00 til lounge områder og kl. 20.30 skruer Vibe & Vollmer op for musikken – gratis entre

Adresse: Torvet 9

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.