Vi går til rabarberne …

Præsenteres af Kok & Kage og Helle Rimmer

Det er april og forårsbebuderen rabarber er begyndt at pible op ad jorden. Frugt eller grøntsag? Det er egentlig ligegyldigt (den er sjovt nok en grøntsag). Den gør sig godt både i både det søde og salte køkken. Og har du i haven (eller har naboen), så er der masser af ny inspiration at hente her.

Vi kommer vidt omkring, får prøvet flere teknikker af, og så skal vi lave noget wow-pynt. Crumble, curd. tærter, desserter, mazariner, financiers, chutneys, triflier, marmelader. Der er masser af lækre muligheder med bare denne ene råvare. I slutningen af dagen pynter vi amok og deler vores værker, så alle får smagsprøver med hjem på alt, hvad vi har lavet den dag.

Workshoppen er for voksne, som elsker at stå i køkkenet og få ny inspiration sammen med en flok ligesindede. Vi holder mest af små kurser, så vi alle lidt kan lære hinanden at kende undervejs. Derfor også begrænsede pladser.

I skal rabarberskabe sammen med Helle Rimmer. Så der er garanti for en sjov og hyggelig eftermiddag i køkkenet.

Kurset er i Albertslund. Dér ligger Condi, som er de professionelle konditorer og bageres foretrukne leverandør. Condi huser også webshoppen Kok & Kage, som leverer specialingredienser og -udstyr til alle, som elsker især det søde køkken. Det er også deres kvalitetsråvarer, vi blandt andet skal bruge.

Condi ligger ikke direkte ud til Roskildevej, men parallelt med.
Kør ned langs bilforretningen Ejner Hessel. For enden ligger Condi. Der er gode parkeringsforhold.

Underviser: Helle Rimmer (mobil 3024 1085)


Adresse: Condi, Roskildevej 30 - 2630 Albertslund

Læs mere på: https://www.kokogkage.dk/da/kurser/
lørdag 18. apr. 2020 kl. 13:00 - 16:30
á 475,00 kr.
+ 16,00 kr.
søndag 19. apr. 2020 kl. 13:00 - 16:30
á 475,00 kr.
+ 16,00 kr.


MADBILLETTER ApS
Trelleborggade 15
2150 Nordhavn
CVR: 33759223