Til Golden Globe Show 2023 mødes vi som branchefolk, nemlig anmeldere, leverandører, stjernekokke, ypperste restaurantchefer og dygtigste sommelierer til en festlig Gallamiddag, hvor vi slutter af med kåringen af "Årets Restaurant 2023".
Undervejs i middagen løfter White Guide Danmarks ekspertpanel sløret for de nominerede til - og kårer vinderne af priserne: Årets Unge Kokketalent, Årets Smag for Skillingen, Årets Jan Restorff (serviceoplevelse), Årets Bæredygtige, Årets Vinoplevelse, Årets Vinkælder, Årets Feel-Good Oplevelse, Årets Dessertoplevelse, Årets Osteservering, Årets Snacks, Årets Nye Restaurant og Årets Kør Hjem Drikkemenu.
Du præsenteres for nogle af de mest udsøgte og eksklusive råvarer – nøje udvalgt til toppen af den danske restaurantscene.
Blandt smagsoplevelserne finder du topvine, specialøl, kaviar, fisk og skaldyr, saftigt grisekød og mørt dansk oksekød.
Vi lykønsker prisvinderne, og deltager i den live countdown af Danmarks ti bedste restauranter.
Når spændingen er udløst, fejrer vi sammen "Årets Restaurant 2023".
Det hele foregår siddende til gallamiddag med fantastiske Miriam Zesler som værtinde og et væld af eksperter på scenen.
I løbet af eventet kårer Landbrug & Fødevarer vinderne af deres priser "Årets Ret med Fisk og Skaldyr" og "Årets Ret med Gris".