Winemaker's Dinner med Sashi Moorman på Mielcke & Hurtigkarl

Præsenteres af Laudrup Vin

MØD HOVEDPERSONEN BAG DOMAINE DE LA CÔTE, EVENING LAND, SANDHI WINES & PIEDRASASSI, NÅR SASHI MOORMAN BESØGER MIELCKE & HURTIGKARL MED SINE ANMELDERROSTE VINE FRA CALIFORNIEN OG OREGON!

Mielcke & Hurtigkarl er Danmarks kreative spydspids i restaurantverdenen. Så kreativ og med bestræbelser på at give gæsterne 'en oplevelse for livet' er filosofien, at man for længst er kommet hinsides tankerne om Michelin-stjerner, der gives til det alt for stabile, sikre og - til tider - forudsigelige. Dertil går denne absolutte top-restaurant for langt ud ad sine egne veje drevet af en stærk og efterhånden velunderbygget tro på eget storslåede koncept, der er altafgørende for dens enorme og kun stødt stigende popularitet, siden de første gang åbnede dørene på Frederiksberg i 2008.

Ca. 8.860 kilometer derfra - med intet mindre end tre projekter i Santa Barbara County og et enkelt i Oregon - styrer winemaker Sashi Moorman ad de samme veje uden om kritikernes, forbrugernes og tidens holdninger. Stålsat på at undgå manipulation i vinhuset for i stedet at lade årgangens vind og vejr, jordbund og mikroklima styre slagets gang har hans nærmest europæisk finesserige, terroir-drevne og dog helt særegent unikke vine dannet ny mode på den amerikanske vestkyst.

Udgangspunktet for hans virke er Chardonnay, Pinot Noir og Syrah, og resultaterne står som skræddersyede til Mielcke & Hurtigkarls kunstfærdige anretninger. I egen person vil Sashi Moorman selv føre jer gennem vinmenuen på intet mindre end 10 af hans bedste vine. Tilbage er der bare at smage på herlighederne, lytte til historierne og nyde de helt perfekte rammer, som har potentialet til at gøre netop denne aften til noget ganske specielt...

Vi ses den 25. april kl. 18:30 på Frederiksberg Runddel 1, 2000 Frederiksberg!

Adresse: Frederiksberg Runddel 1, 2000 Frederiksberg

Læs mere på: https://www.laudrup.dk/da/wmd-mielcke-hurtigkarl-25-04-m-sashi-moorman/
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.