Zürich møder København på Festivalpladsen

Præsenteres af Zurich meets Copenhagen

Du kender sikkert til schweizisk chokolade, de mange lækre oste og müsli. Men vidste du, at madscenen ligesom herhjemme er gået i retning af mere bæredygtighed, mere innovation og flere lokale råvarer? Og at metropolen Zürich står i spidsen for den udvikling?

Under Copenhagen Cooking forener vi to af verdens mest fremtrædende madbyer; København og Zürich under overskriften Zürich møder København. Zürich har inviteret en række af byens mest ambitiøse kokke, dedikerede madhåndværkere og innovative producenter til en række af middage, workshops og smagsoplevelser, der sætter spot på Zürichs madkultur.

På Festivalpladsen på Israels Plads i København kan du møde innovative producenter, madhåndværkere og kokke fra Zürich.

Programmet byder på smagninger, workshops og smagfulde oplæg. Tag til chokoladesmagning med søstrene Laura og Fabia Löw, smag den klassiske schweiziske kage biberli og lær om genopdagelsen af et gammelt håndværk eller tag med til alkoholfri aperitivo.

Du kan også møde Mika Lanz, der er førende inden for urbane fødevaresystemer i Zürich, Esther Kern, der arbejder med nose to tail-princippet med grønsager eller Sara Hochuli og Silvan Leibacher, der arbejder med plantebaserede alternativer til æg.

Mød alle vennerne fra Zürich i deres telt på festivalpladsen fra torsdag 24. august til søndag 27. august.


Årets venskabsby

For første gang introducerer Copenhagen Cooking en venskabsby som del af årets program. Under overskriften Zürich møder København kan du gå på opdagelse i gastronomi, kunst og kultur fra Zürich. Læs mere om Zürich møder København her.



Adresse: Festivalpladsen, Israels Plads, 1360 København K

En del af Copenhagen Cooking

Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 18. – 27. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.

Følg Copenhagen Cooking her: 
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.