KajMiddag Sydhavn

Præsenteres af Kitchen Collective

På Frederikskaj i Københavns Sydhavn har Kitchen Collective og Bite Me Crew sat tre nye spændende talenter på den københavnske mad-scene sammen i køkkenet. De har fået udfordringen om at lave en menu i fællesskab baseret på deres egen sædvanlige stil OG som en helhedsoplevelse.

Sammen inviterer de til langbordsmiddag med fem serveringer på kajen med udsigt over Sydhavnen og med et køkkenhold bestående af folkene bag Más Tacos Cph, Average Meatballs & Sweet Sneak. De serverer hver især en personlig signaturret, men samarbejder også om at udvikle en intermezzo, hvor deres forskellige stilarter mødes. Du får altså din middag serveret af et hold med hele seks køkkenchefer, som byder dig til bords i et nyt samarbejde.

Arrangementet faciliteres af Bite Me Crew, som fortæller dig historierne fra køkkenets samarbejde og selv indbyder jer til en smule samarbejde ved bordene henover retterne. Desuden vil der være musik på kajen og en bar med venlige priser og egen vin-importør, så du kan kickstarte din lørdag.

Kitchen Collective er et delekøkken-initiativ for kulinariske iværksættere og dermed arbejdspladsen for nogle af Københavns nyeste madiværksættere.

Adresse: Frederikskaj 10A, 2450 København SV

Læs mere på: https://www.facebook.com/kitchencollective.dk/
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.