Rigtig Cider - Copenhagen Cider Festival 2017

Præsenteres af Foreningen for udbredelsen af rigtig cider i Danmark - arrangementet er en del af Copenhagen Cooking & Food Festival

Med denne festival vil Æblerov, Decideret og Holm Cider udfordre kendskabet og opfattelsen af, hvad rigtig cider er. Som den første af sin slags i Skandinavien, viser op mod 25 af de absolut bedste ciderproducenter, fra ind- og udland deres bud på, hvad rigtig cider er og sætter dansk cider i en international kontekst.

Festivalen kommer til at foregå på Israels Plads, hvor det pulserende liv omkring Torvehallerne danner rammen for dette arrangement. Udover rigtig meget cider, vil der afslutningsvis være cidermagermiddag, hvor vi ved langborde afslutter dagen med tre til fem retter og cider ad libitum.

Med en billet får du adgang til én af festivalens tre smagninger, og dertil fri cider i det givne tidsrum. Cidermagermiddagen tilkøbes separat, ligesom udvalgte cidere kan købes i Ciderbaren og nydes ved de opstillede borde & bænksæt - eller benyt ciderbutikken og du kan tage et par flasker med hjem. Middagen bliver sat til salg senere.

Dette event er støttet af Copenhagen Cooking & Food Festivals Udviklingsfond.

Adresse: Israels Plads, Vendersgade 6D, 1363 København K

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.


MADBILLETTER ApS
Dronningens Tværgade 8A,
1302 København S
CVR: 33759223