The First Supper er en spiseoplevelse af de helt særlige og samtidig le grand final på dette års udgave af frøfestivalen Seed Exchange.
Christian F. Puglisi har inviteret en række internationale stjernekokke, der som ham selv også arbejder med hænderne i mulden og hylder bæredygtigheden, til at komme en tur med i marken og køkkenet. Sammen vil de kokkerere en otte-retters Farm of Ideas menu.
Dette års gæstekokke er Magnus Nisson (Fäviken, Sverige), Jacom Hölmström (Gastrologik, Sverige), Daniela Soto-Innes (Cosme & Atla, USA).
Menuen tager afsæt i de friske sommerafgrøder, høstet samme dag fra markerne. Menuen serveres ’family style’ til deling ved langborde i laden på Svanholm, omgivet af marker, køer og det smukke åbne landskab.
Et forrygende udvalg af skønne naturvine og andre lokale økologiske drikkevarer er inkluderet i prisen og serveres direkte på bordene.
Glæd dig til en ekstraordinær gastronomisk oplevelse, der sætter en hel ny standard for jord til bord!
Picnicen er en del af Seed Exchange Festivallen
Der serveres otte retter, men hvad de præcis er, er en overraskelse!
Et udvalg af naturlige vine og andre økologiske drikkevarer er inkluderet i prisen og serveres ved bordene