Social Dining à la Provence – i hjertet af Vesterbro
Kom med til en aften i fællesskabets tegn, hvor vi hylder både de gode smage og de gode samtaler. Hos Fromberg dækker vi op til social dining med fokus på nye bekendtskaber og magien, der opstår, når fortryllende mad og nysgerrige mennesker mødes.
Vi serverer en forrygende tre-retters menu inspireret af det sydfranske Provence-køkken – med smæk på smag og lavet på lokale, økologiske og sæsonaktuelle råvarer.
Din vært
Fromberg er den lille lokale Vesterbro favorit med et køkken hvor smæk på smagene er i førersædet. Her er oftest fyldt til randen med en uformel energisk atmosfære og er en oplevelse ud over det sædvanlige. Her er ingen hvid nystrøget dug på bordene, man sidder tæt og maden kommer i et dynamisk flow. Omdrejningspunktet er det du finder på tallerkenen og i glasset. Et solidt køkken udført med fokus på økologi, de bedste råvarer, kærlighed, passion og godt håndværk.
I fællesskab skal vi på en magisk gastronomisk rejse til Provence, mens vi får nye spændende bekendtskaber.
Vi glæder os meget til at byde dig velkommen.
Bemærk at billetprisen er eksklusiv billetgebyr
FORRET
Poisson Provençal
Provence hvidfisk i sauce med olivenolie, citron, tomat og friske Provence krydderier. Toppet med fennikel, solsikkekerner og mizuna salat
Hertil vores økologiske signatur surdejsbrød
HOVEDRET
Poulet Provençal
Provence kylling stegt med citron, krydderier & urter. Sauce med hvidvin, godt med peber, hvidløg, tomat og kyllingefond. Dertil aromatiske ris, oliven, provence-urter & andre franske lækkerier.
Sæsonens økologiske, biodynamiske og bæredygtige lokale grønne sager fra Svanholm Gods & Kiselgården
DESSERT
Mousse Au Chocolat Blanc
Hvidchokolade mousse med vanilje, bagt rabarber og mørk chokoladeknas
VEGETARISK, PESCETARISK OG VEGANSK
Vi tilbyder alternative versioner af menuen:
– Forretten kan laves uden fisk og i stedet med sæsonens grøntsager.
– Hovedretten kan laves uden kylling og i stedet med f.eks. sød kartoffel og linser.
Vi hører meget gerne fra dig, hvis du ønsker en af de alternative menuvalg.
Ønsker du vegetarmenuen, skal du blot oplyse dette ved ankomst.
Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra 15. – 24. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.
Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev