Oplev en sjælden mulighed for at nyde en 10-retters frokostmenu om bord på vores skib – et sted, der normalt kun er åbent for rejsende.
Denne dag rykker Restaurant Nord ud på dækket, og inviterer dig med på en gastronomisk rejse - uden at du behøver bevæge dig ud på havet.
Udsigten er noget helt specielt – men vi tror på, at den bedste udsigt er udsigten til tid sammen. Derfor dækker vi op ved ét langt bord, hvor fællesskabet er i centrum.
Menuen er sammensat af sæsonens bedste råvarer fra land og fra vand. Inkluderet i prisen får du også en vinmenu eller et alkoholfrit pairing-alternativ – nøje udvalgt til at løfte hver ret.
Læn dig tilbage, nyd den skønne havbrise og oplev en frokost, der ikke er som de fleste.
Prisen på denne oplevelse er særligt fordelagtig i anledning af Copenhagen Cooking. Normalpris inkl. vinmenu ved bestilling om bord: 890 DKK
Din vært
Hos Go Nordic Cruiseline sender vi dagligt gæster afsted på oplevelser til søs mellem København og Oslo. Med en nylig totalrenovering af vores to skibe har vi skærpet vores fokus på nordisk kvalitet, komfort og gastronomi, og dette kommer bl.a. til udtryk i maden.
I anledning af Copenhagen Cooking åbner vi nu dørene til noget helt særligt: en unik frokostoplevelse om bord på Nordic Crown – midt i København, men langt fra det sædvanlige.
Vi satser på solskin og vejr til at nyde frokosten og udsigten på vores udendørs dæk. Skulle vi blive forhindret i det, vil vil naturligvis sørge for en hyggelig indendørs lokation på skibet
Praktiske informationer
Frokosten finder sted om bord på Nordic Crown, og du vil blive taget imod i billetområdet inde i Go Nordic Cruiseline-terminalen.
OBS: Husk gyldig billedlegitimation, da dette kræves for at boarde skibet. Skibet lægger til havn under hele frokosten.
Det anbefales at medbringe tøj efter vejret, da frokosten som udgangspunkt foregår udenfor.
Menu
10 deleretter á 4 serveringer
Første servering:
Vaffel - Créme fraîche - Löjrom
Jomfruhummer – Tapioca – Citrus
Krustade - Grøn tomat – Solsikke
Anden servering:
Andebryst – Ribs – Karse
Radiser - Sommerløg – Hvidløg
Makrel – Kartofler – Vinaigrette
Tredje servering:
Sommerbuk – Asparges – Solbærglace
Kyllingelever – Ærter - Morkler
Gulerødder – Rabarber - Merian
Fjerde servering:
Jordbær – Kamilleblomst – Marengs
Alle retter vil blive komplementeret af en nøje udvalgt vinmenu eller et alkoholfrit alternativ.
Ved spørgsmål om allergener, send venligst en mail til pr@gonordiccruiseline.com eller spørg personalet. Mindre ændringer i menuen kan forekomme.
Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra 15. – 24. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.
Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev