Sankt Hans & krebsegilde

Præsenteres af Broens Street Food

Kom og fejr Sankt Hans med et storslået krebsegilde på kajen tirsdag d. 23. juni. Vi gentager succesen og inviterer i samarbejde med Haddock’s til en festlig langbordsmiddag med pil selv krebs, live musik og masser af sommerstemning under åben himmel med udsigt over Inderhavnen.


Til aftenens krebsegilde står Morten Piltoft og Glenn Kejser for lækre pil-selv-krebs med alt det klassiske tilbehør og bringer den svenske krebsefest tradition til København. Vi skaber en uformel og afslappet stemning, hvor der er tid og plads til at nyde maden, selskabet og atmosfæren ved langbordet på kajen.


Program (gratis og åbne aktiviteter for alle)


14.00-17.00: Bålhygge & s’mores

16.30-17.30: Blomsterkrans workshop med RHODflowers (børn er meget velkomne)


Krebsegilde (kræver billet)


17.45-18.15: Ankomst og plads ved langbordene

18.15: Live musik og krebsegildet starter


Praktisk info


Gæster til krebsegildet bedes ankomme mellem kl. 17.45 og senest kl. 18.15.


Ved ankomst fremviser I jeres billet, hvorefter vores personale viser jer til jeres pladser ved langbordene.


Maden tilberedes løbende i vores pop?up køkken på kajen og serveres mellem kl. 18.15 og 18.45. Man henter selv sin tallerken direkte ved køkkenet - i rolig og høflig stemning og altid hjulpet godt på vej af vores personale.

Billetter


Billetter sælges efter først til mølle princippet, så vi anbefaler at sikre sig en plads i god tid.


Pris: 295 kr. pr. person (ekskl. billetgebyr). Der vil være et udvalg af drikkevarer til salg på kajen, og ellers finder I et bredt sortiment i vores barer på pladsen.



Adresse: Strandgade 95, 1401 København K

Menu 


Kogte krebs m/ dild, citron & klassisk aioli

Hertil sommersalat m/ vinaigrette, ostetærte & brød

Koldskål m/ jordbær, kammerjunker & urter

tirsdag 23. jun. 2026 kl. 17:45 - 21:00
á 295,00 kr.
+ 22,13 kr.




Giv denne event som gave, hvor modtageren selv kan vælge dato og billetter.
Du bestemmer beløbet.

Køb gavekort »