København 13.Aug. - 22. Aug.

Præsenteres af Mad og Marked Events

10 dage med kæmpe Street Food Marked på World Pride Square og mange andre steder i København 

Mad & Markeds flåde af food trucks ruller ud i gader og stræder, i parker og på pladser i hele København for at traktere alle, der kommer til megaeventsene WorldPride og EuroGames.


Det bliver verdens første WorldPride og EuroGames med eget Street Food Marked og på menuen er frisklavede retter fra alle verdenshjørner serveret i de mange food trucks og ved en vifte af madevents. (Ligger som begivenheder på vores Facebook) 

Rådhuspladsen bliver til World Pride Square
Pride er for mange synonym med en farverig parade i Københavns gader og en stor fest med kæmpe scene og livemusik på Rådhuspladsen. De oprindelig planlagte seks parader, er sløjfet, men Rådhuspladsen – eller World Pride Square - er stadig det store samlingspunkt. Pyntet op under overskriften ’Garden & Street’, er der dømt udendørshygge med mindre scener med musik, mad og drikke.

Det er danske madentreprenører, der dominerer på pladsen, hvor bl.a. Ristet Rug serverer en slidersudgave af det klassiske smørrebrød, Planteslagteren disker op med innovative, plantebaserede retter med stor smag og anmelderroste Gorms Pizza bidrager med sydlandske serveringer. 

Rådhuspladsen er også rammen for en række madevents, man skal købe billetter til på forhånd. Kom fx til Rosé og Rejer, langbordsfrokost, brunch, pizzasauce-skole for de små og Østers og Bobler. Eller kig forbi til kaffe og kage, når La Glace serverer signaturkagen Pinapple Pride, en lækker mundfuld inspirereret af en Københavnerstang, lavet til ære for Priden. (Ligger som begivenheder på vores Facebook). Det er også her, at den danske Pride-organisation fejer deres 25-års jubilæum den 14. august. 

Også lækker mad på Islands Brygge, Gammel Strand og i Fælleparken
Hungry Dane, Mexi Hagen, Nordic Hotdog, Munch Pit, VaNica, Miss Mums, Kasper & The Churros og mange flere, er blot nogle af de andre madentusiaster, der leverer gode madoplevelser på de mange andre pladser. Fra Fælledparken til Islands Brygge og Gammel Strand, der har aktiviteter under hele eller dele af Copenhagen 2021.

 



Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.