Verdens (måske) mest bæredygtige middag 2.0

Præsenteres af Copenhagen Cooking & Food Festival

Til 'Verdens (måske) mest bæredygtige middag 2.0' leverer det kulinariske laboratorium .506 gastronomisk brændstof i verdensklasse – det vil sige mad, der tager hensyn til og fremhæver vores fantastiske og evigt foranderlige klode.

Jordkloden er i konstant forandring. Den ændrer sig på grund af os. Klimaforandringer er desværre en realitet, men vi og vores venner fra .506 tror på, at vi kan påvirke udviklingen ved at tænke innovativt og udnytte alle muligheder. Hvis vi alle ændrer i vores daglige vaner og rutiner, kan vi sammen passe bedre på kloden. 

Forbered dig på en tour de force gennem bæredygtige retter, råvarer og nye kulinariske smagsoplevelser til den helt igennem bæredygtig middag. Du kan her opleve på første hånd, hvordan ekstraordinære madoplevelser kan gøre en positiv forskel for vores jord, så den trives.

Menuen tager udgangspunkt i lokalt dyrkede grøntsager og krydderurter. .506’s vertikale farm spiller en hovedrolle. Alt emballage og materiale er 100% genanvendeligt og nedbrydeligt. Og vi har sikret os, at affald fra pakning er begrænset til næsten ingenting. Alle tekstiler - fra kokkejakker til duge på bordene - er lavet af genanvendelige materialer. Vi håber med denne middag at åbne dine øjne for en ekstraordinær bæredygtig madoplevelse og give inspiration til hjemmekøkkenet.

Talk under middagen:
"Hvordan kan landbruget udvikle sig mod en grønnere fremtid..?” Det vil den erfarne økologiske grøntsagsproducent Jan Algreen fra Søris og den unge ambitiøse og konventionelle landmand Martin Justesen give hvert deres bud på i en live snak faciliteret af Johanne Nedergaard Ørnsholt fra Tænketanken Frej. Jan og Martin vil komme ind på, hvordan de hver især arbejder passioneret for at udvikle deres landbrug mod en mere klimavenlig og bæredygtig fremtid. Snakken vil foregå live fra scenen under middagen, hvor der også vil være mulighed for alle gæster at stille spørgsmål og diskutere med.

 


Menu

Prolog
Gimlet af juice fra kakaoskaller

Første akt
Jordskokkeskræller marineret i citron og timianolie
Bagte beder, fra Søris hyldeblomster, eddike og umodne hyldebær
Grimme tomater med syltede sennepskorn

Anden akt
Gule beder, syltede strandroser og karse fra vores vertikale farm NABOFARM
Selleri fra Søris, sesam og chili
Grillede gulerødder fra Grim, purløg, majsemulsion og vilde løg
Bønner, vilde champignoner, rosmarin og hindbær

Epilog
Ispind med vilde blåbær, bitter Fairtrade chokolade



Adresse: Festivalpladsen // Food Square, Israels Plads 1 , 1361 København

Læs mere på: https://www.copenhagencooking.dk/program/
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.