Aarstiderne & BaneGaarden – en hyldest til æblet og den danske sommer

Præsenteres af BaneGaarden

Midt mellem trælader og vildnis, hvor naturen får lov at gro vildt og frit, dækker vi i anledning af Copenhagen Cooking og i samarbejde med Aarstiderne op til en middag under åben himmel.

Menuen er en hyldest til dansk sommermad og sæsonens bedste råvarer – med æblet i centrum og kærlighed til de kære leverandører, der dagligt dyrker, høster og leverer grønt guld til os. Søren Ejlersen lægger vejen forbi og fortæller om netop æbler af alle slags sorter og til alle slags brug – en sand æblehyldest!

Vi serverer 6 økologiske serveringer i sharefood-stil og baren holder åben hele aftenen med drikkevarer både med og uden alkohol.

Kom og spis med os på kanten af byen, under trækroner og i skæret fra sensommerens sidste sol. Hvis vejret ikke er med os, rykker vi indenfor i de hyggelige trælader.

Program
Kl. 17.45 - Checkin, find en plads og gå i baren
Kl. 18.15 - Vi byder velkommen og fortæller om menuen
Kl. 18.30 - Middagen serveres
Kl. 21.00 - Tak for i aften

Din vært
Mellem Sydhavn og Vesterbro ligger BaneGaarden, som består af ni gamle trælader og mere end 1,5 hektar vild natur. En grøn oase, økologisk landsby, fredfyldt åndehul og gastronomisk samlingspunkt. Langt væk fra storbystøjen, men alligevel midt i byen, kan du smage dig igennem BaneGaardens kulinariske smagseventyrer.


MENU

Hovedret
Kyllingeoverlår stegt på ben, lys frikassésauce med æbler, svampe og estragon
Knuste nye kartofler, grøn olie og urter
Helstegt blomkål, høvlet hærvejsost, lun æblevinaigrette

Hjertesalat, friske æbler, ribs og mormordressing
Grillet surdejsbrød med pisket æblesmør og løvstikke

Dessert
BaneGaardens Æbletrifli



Adresse: BaneGaarden, Otto Busses Vej 45, 2450 København SV

onsdag 26. aug. 2026 kl. 18:00 - 21:00
á 225,00 kr.
+ 23,00 kr.




Giv denne event som gave, hvor modtageren selv kan vælge dato og billetter.
Du bestemmer beløbet.

Køb gavekort »