Beer Maker's Dinner

Præsenteres af Broaden & Build

Med over 30 års kombineret erfaring fra restaurationsbranchen og ølbrygning imellem dem, vil kokken Matt Orlando og bryggeren Tiago Falcone, fra Broaden & Build på Refshaleøen, gerne vise jer potentialet for kreativt samspil mellem de to verdener.

Beer Maker’s Dinner er resultatet af et kreativt samarbejde mellem en kok og en brygger med det klassiske setup, du kender fra ”winemakers dinners”.  I stedet for en vinbonde, der fortæller om sine vine, vil kokken Matt Orlando og bryggeren Tiago Falcone lede dig gennem aftenen og fortælle om tankerne bag øllet og retterne.

De vil tale om at lave mad med øl, brygge med mad og det smagfulde potentiale i biprodukter fra brygning. Vigtigst af alt vil de servere deres bud på fremtiden indenfor mad og øl, gennem seks retter med tilhørende ølmenu.

Om Broaden & Build
Broaden & Build er et råvarefokuseret bryggeri og uformel restaurant og bar i København, som er startet af folkene bag Amass Restaurant. Velsmag og bæredygtighed er fundamentet for alt, hvad teamet bag Broaden & build giver sig i kast med. Her er lokale og sæsonbetonede råvarer i fokus, når kokke og bryggere udfolder kreative processer på tværs af deres håndværk.

Arrangementet foregår på engelsk.


Menu

Menuen er bestemt af sæsonens råvarer og en vis grad af spontanitet og vil derfor ikke være fastlagt før ugen op til middagen



Adresse: Broaden & Build, Refshalevej 175A, 1432 København K

Læs mere på: www.broadenbuildcph.com
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.