Kom med til Bingo & gin tonic torsdag d. 10. september kl. 19.00-20.30, når vi tager hul på efteråret med kolde GT's og klassisk bingo.
Selvom kalenderen siger efterår, håber vi stadig på vejr til at nyde en iskold gin & tonic under åben himmel. Denne aften skåler vi i Hendrick's Another gin - den nyeste variant fra Hendrick's, som er kendt for deres ikoniske kombination af agurk og rosenblade.
Glæd dig til klassisk bingo med gode præmier på højkant, god stemning og hyggeligt selskab.
Billetter koster 85 kr. (ekskl. billetgebyr) og inkluderer en Hendrick’s Another gin & tonic samt tre spilleplader pr. person.
Vi beder alle om at være på plads inden start, så vi kan få serveret drinks og komme godt i gang med bingoen sammen.
Bemærk, at billetterne er begrænsede, og vores bingoarrangementer plejer at blive udsolgt, så vi anbefaler at sikre sig en plads i god tid.
Praktisk info
- Bingo foregår foran Beer Bar.
- Ved ekstremt dårligt vejr kan arrangementet blive aflyst – billetter refunderes naturligvis.