Vær med til den allerførste udgave af Broens ølklub. Tag vennerne under armen eller kom alene og mød andre med interesse for øl. Uanset om du er erfaren ølentusiast eller helt ny i øllets verden, er dette en oplagt mulighed for at smage noget nyt og blive klogere undervejs.
I samarbejde med Carlsberg inviterer vi til en smagning på Broens Street Food, hvor vi mødes fra kl. 17.00-18.00 til godt selskab og fem udvalgte øl.
Smagningen guides af ølekspert Bjarke Bundgaard, der med mange års erfaring fra Carlsberg og Husbryggeriet Jacobsen deler sin viden og historierne bag de forskellige bryg.
For 95 kr. (ekskl. billetgebyr) får du:
- 5 smagsprøver (20 cl pr. øl)
- Vand
- Chips
Billetterne er begrænsede, så vi anbefaler at sikre sig en plads i god tid.
Praktisk info
- Henvend dig i Beer Bar ved ankomst
- Arrangementet foregår udendørs, så husk at klæde dig efter vejret
- Medbragt mad og drikke er ikke tilladt på området
- Smagningen foregår på engelsk
Vil du have endnu mere øl på programmet?
Samme dag kan du deltage i en guidet Beer Walk gennem København, som afsluttes med ølsmagningen hos os på Broens Street Food. Beer Walk-billetten inkluderer både byvandring, seks ølsmagninger undervejs og de fem øl, der serveres til Broens ølklub.
Billetter til Beer Walk findes her: https://beerwalks.dk/craft-beerwalk-og-olsmagning-pa-broens-street-food/