Kom med til en rundvisning på Folk Kombuchas bryggeri i Kødbyen og oplev Folk Kombucha indefra.
Som Slow Food-bevægelsen, sænker Folk tempoet for drikkevarer med slow drikke, der for hver flaske tager flere uger at producere. Folk Kombucha producerer upasteuriseret kombucha lavet på økologiske råvarer, inspireret af smage fra naturen omkring os. Bryggeriet er specialdesignet ned til mindste detalje for at danne ramme om Folk Kombuchas unikke fermenteringsprocess.
Ved køb af billet får du en rundvisning i bryggeriet som ender med en smagning af vores forskellige kombuchaer - alt sammen ført an af Folk Kombuchas grundlægger og ejer, Nina Parna, der har baggrund fra fødevarervidenskab og Noma's Madlaboratorie, Nordic Food Lab, samt har skrevet bogen ’Kombucha, En Levende Te’.
Din vært:
Folk Kombucha er et moderne bryggeri, der forbinder traditionelle fermenterings-teknikker med videnskab, og sparker nyt liv ind i en drik, der er gået i arv igennem flere generationer.
Folk Kombucha åbnede dørene til bryggeriet i Kødbyen sidste år og er i dag en af de største naturlige kombucha-produktioner i Norden.
RABAT
Du får 10% rabat ved køb af kombucha i forbindelse med rundvisningen
Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 16. – 25. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.
Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev