Ciderevent på Kernegaarden Fejø

Præsenteres af Smag på Æbleøerne

I år er det 19 år siden at en gruppe Fejø-boere tog initiativ til at stifte Økologiske Cideræbleavlere for at plante økologiske franske cideræbletræer. Kernegaarden Fejø omtales ofte som en af pionererne inden for produktion af dansk æblecider. Siden starten er træerne og produktionen af økologisk naturcider vokset og forædlet til at omfatte flere typer cider blandt andet Fejø calva, eddike og gastrik.

For at glædes over Kernegaardens udvikling igennem mere end 20 år inviterer vi under Smag på Æbleøerne 2022 indenfor i vores hyggelige gårdhave, hvor vi byder på tapas, kaffe og kage samt en lille flaske fadlagret Fejø calva. Sidstnævnte har du mulighed for at nyde i æbleplantagen med en picnickurv. 

Som en del af eventet frigiver vi og smager et glas af den helt friske ”søde” cider, direkte fra gæringstankene årgang 2021/22, taler om gårdens produktion og du får mulighed for selv at tappe og proppe en flaske, som kan tages med hjem til tre måneders færdig flaskegæring.

Cidereventet foregår i Kernegaardens dejlige gårdhave med udsigt over Smålandsfarvandet.



PROGRAM

  • Tag færgen fra Kragenæs kl. 11.50 med ankomst Vesterby Havn kl. 12.10 (færgebillet bookes/betales særskilt hos Lolland Falster Færgefart)
  • I afhentes på Fejø Vesterby Havn med traktor og vogn
  • Ved ankomst til Kernegaarden modtages I af Kai og Anita, som introducerer jer til dagens program for cidertapning og smagning
  • Vi sætter os til bords for at indtage Kernegaardens tapas inkl. et glas cider eller æblemost pr. person
  • Efter tapas serveres kaffe med et glas seks år fadlagret Fejø calva, samt rabarber crumble fra Schymans Cafe's iøjnefaldende, orange kaffevogn. Kaffen kan også indtages i plantagen med picnickurv.
  • I køres retur mod Vesterby Havn ca. kl. 15.30

OM KERNEGAARDEN

I 2009 modtog Kai Winter fra Kernegaarden på Fejø en hædersdiplom fra ”Det Danske Gastronomiske akademi” for sit arbejde med æblecider på Fejø. Hædersprisen har siden prydet familiens gårdbutik og været en del af det fundament, der i dag ligger til grund for familiens produktion af Kernegaardens æblecider og senere også den prisbelønnede Fejø calva. Produkterne sælges lokalt samt til kvalitetsrestauranter og detail butikker i København.

Det er muligt at overnatte på Kernegaarden og/eller besøge Vejrø med mulighed for overnatning (bookes/betales særskilt)

Denne event er en del af SMAG PÅ ÆBLEØERNE - find mere om festivalen og programmet her



Adresse: Hjortemosevej 41, 4944 Fejø

*Gæster er selv ansvarlig for at arrangere færge t/r til arrangementet. Sejlplaner, priser og bookinginformation findes på Lolland Falster Færgefart

*I respekt for de lokale aktører og mindre producenter tages der forbehold for de enkelte arrangementers afvikling, som vil være afhængig af et tilpas bæredygtigt billetsalg. Billetkøbere vil få bekræftet eventens afvikling 8 dage før - og skulle det, mod forventning, være nødvendigt at aflyse et givent event under Smag På Æbleøerne vil billetkøbet blive fuldt refunderet.   

lørdag 18. jun. 2022 kl. 12:00 - 15:30
á 510,00 kr.



Giv denne event som gave, hvor modtageren selv kan vælge dato og billetter.
Du bestemmer beløbet.

Køb gavekort til denne event »