Copenhagen Cooking takker af med gratis krydderurter og kål

Præsenteres af Copenhagen Cooking x Økologihaven & Godis Grønt

Kom og få kålplanter og krydderurter med hjem, når Copenhagen Cooking siger tak for i år på festivalpladsen. De har været til events, de har været på langborde, de har pyntet pladsen og de har pyntet på billeder. Nu fortjener de et trygt hjem efter et brag af en festival. Copenhagen Cooking har til dette års festival fået et sponsorat af Økologihaven på fantastisk mange krydderurter. 


ET STORT TAK TIL ØKOLOGIHAVEN

Nu kan krydderurterne blive dine, når vi gratis deler dem ud på Flæsketorvet på sidste festivaldag. Så tag din ven, familiemedlem eller kanin med under armen, når vi siger tak for et fantastisk Copenhagen Cooking 2024. 

Vores smukke kålplanter har ligeledes bidraget til at skabe en flot festivalplads. Al kål kommer fra Godis Grønt, som kun producerer friske økologiske grøntsager af højeste kvalitet.



Adresse: Flæsketorvet, 1711

En del af Copenhagen Cooking

Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 16. – 25. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.

Følg Copenhagen Cooking her: 
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev

Vi deler ud efter først til mølle-princippet. Tilmelding eller billet er ikke nødvendig.

First come first serve. No ticket needed.