Drink & Bite 2024: Det nordiske køkken møder Piemontes vine & råvarer

Præsenteres af I Vini del Piemonte

14. maj 2024, inviterer vi til et piemontesisk middags- og vinshow sammen med kokken Adam Aamann, kongen af Smørrebrød, og journalist, vinkender og tv-vært Morten Brink Iwersen

Der er lagt op til en hyggelig og informativ aften dagen før 15. udgave af Barolo & Friends Event i København. Vi varmer op med "Drink&Bite", vores populære vin&mad-event dedikeret til Piemonte. Men i år prøver vi noget helt nyt.

Hovedpersonerne i denne 6. udgave bliver to kendte ansigter: journalisten, tv-værten, vineksperten Morten Brink Iwersen og kokken og tv-værten Adam Aamann.

Vi skal smage og tale om en håndfuld af de mest ikoniske piemontesiske råvarer i en nordisk fortolkning og nyde en række piemontesiske vine til.

Den eksklusive samtalemiddag foregår i Aamanns Køkken på Refshaleøen, som har et stort åbent køkken, hvor man kan se kokkene arbejde. Vi lover, at Adam Aamanns berømte smørrebrød vil være en del af menuen, resten finder han og kokkene ud af på dagen. Men sikkert er det, at mange klassiske piemontesiske råvarer er grundlaget for serveringerne. Ud over smørrebrød byder middagen på et par hovedretter, der tager udgangspunkt i de bedste danske og piemontesiske madtraditioner.

Journalist, vinkender og tv-vært Morten Brink Iwersen vil guide smagningen med en virtuel rejse til Piemonte gennem en række klassiske vine, der er udvalgt til middagen.

Aftenen fortsætter med en gratis smagning af minimum 60 Piemonte vine. Her vil det være muligt at få en snak med repræsentanter fra vinhusene. 


MENU

Med udgangspunkt i råvarer fra Piemonte i dansk-italiensk sammenhæng


Intro - mini-smørrebrød

  • Kartoffel med trøfler og hasselnødder
  • Asparges, æggeblomme og lardo
  • Arancini med spinat, Castelmagno ost med ramsløg og ansjoser

Parrede vine:

  • Diego Pressenda Metodo Classico Pas Dosè “Letizia”
  • Roberto Crosio Erbaluce di Caluso DOCG “Costaparadiso” 2020
  • Josetta Saffirio Langhe DOC Rossese Bianco 2022

Lunt

  • Bagt hornfisk i olivenolie, kapers, hvidløg og persille
  • Polenta med brunet salviesmør og ost
  • Bitre sprøde salater i vinaigrette
  • Grillede kålskud med ramsløg, hasselnødder og citroncreme

Parrede vine:

  • Paolo Manzone Dolcetto d’Alba DOC “Magha” 2023
  • Amerio Vincenzo Nizza DOCG “Momburio” 2020
  • Poderi Roset Barolo DOCG Monvigliero Riserva 2017
  • Podere Gagliassi Langhe DOC Chardonnay

Sødt

  • Rabarbermousse med macaronbund

Parrede vine:

  • Malvirà Birbet Vino Spumante di qualità del tipo aromatico dolce


AFTENENS VÆRTER ER:

Kokken Adam Aamann, Kongen af Smørrebrød.

Det hele startede i 2006, da Adam besluttede sig for at genskabe dansk smørrebrød. Fokus på lokale råvarer, ændring af smørrebrøds proportioner og forvandling fra et ydmygt hverdagsmåltid til en nordisk gourmetoplevelse. Siden da har han åbnet en række restauranter og været vært på tv-programmet Madmagasinet og andre programmer. I 2007 blev han tildelt den prestigefyldte pris "Dansk Gastronomisk Akademi".

Morten Brink Iwersenn: journalist og tv-vært med passion for vin.

Morten Brink Iwersens passion for vin begyndte allerede efter gymnasiet, hvor han tog til Frankrig og arbejdede på vingårde. Efterfølgende skrev han en vinbog, holdt utallige vinforedrag og anmeldte vin for diverse aviser og sites sideløbende med arbejdet som journalist og tv-vært. Blandt andet var han medvært på DR-serien "Skål for Europa?" sammen med tidligere statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, hvor de tog rundt til EU’s historiske vindistrikter for at se, hvor meget, der var at skåle for.

Interessen for vin er også kommet til udtryk i hans medejerskab i Frederiksdal Kirsebærvin, hvor han var idémand bag revitaliseringen af det ældgamle danske Stevnsbær – som på enkelte stræk minder om Piemontes Barbera-drue.

Og nåh ja. Så kender Adam og Morten hinanden fra DRs Madmagasinet, hvor Morten var Adams tilrettelægger.




Adresse: Aamanns Køkken & Event Refshalevej 163A, 1432 København, Danmark

Læs mere på: barolofriends.dk/da/events/drink-bite/
tirsdag 14. maj. 2024 kl. 18:00 - 22:00
á 600,00 kr.




Giv denne event som gave, hvor modtageren selv kan vælge dato og billetter.
Du bestemmer beløbet.

Køb gavekort »