Fællesspisning i Forsamlingshuset: Med Ane Cortzen

Præsenteres af BL - Danmarks Almene Boliger X Glad Mad

Du kender ikke nødvendigvis din sidemakker, når de første fade bliver sat på langbordene. Men der bliver noget at snakke om.

Vær med, når BL - Danmarks Almene Boliger dækker op i Folkemødets Forsamlingshus med helt nyt koncept med talk, mad og drikke. Maden består af lokale bornholmske råvarer og anrettes på fade fra det vidunderlige køkken - Glad Mad.

Ane Cortzen, arkitekt og designer, tager ordet og giver en opsang om ‘Tabet af skønhed i det moderne boligbyggeri’.  Hun taler om behovet for fokus på skønhed i det moderne boligbyggeri, for at sikre at vores byer forbliver inspirerende og tiltalende steder at bo. 

Og så får vi et musikalsk indslag fra det bornholmske vokalensemble Paja.

Arrangementet afholdes i BL's Dome ved Cirkuspladsen. 

Vi glæder os til at se dig til en uformel og hyggelig aften!

Program:

18.45: Dørene åbner til BL's Dome - husk billetten enten digitalt eller fysisk

19.00: Velkommen til Fællesspisning i Forsamlingshuset ved BL x Glad Mad

19.10: Ane Cortzen fortæller om " Tabet af skønhed i det moderne boligbyggeri" 

19.30: Hovedretten serveres og der er tid til hygge

20.15: Dessert og musikalsk indslag ved det bornholmske vokalensemble Paja

20.30: Tak for i dag.


Se menuen herunder.



Adresse: Domen Strandvejen 3, 3770 Allinge

Læs mere på: https://folkemoedet.dk/events/2024/06/13/faellesspisning-i-forsamlingshuset-med-ane-cortzen/

Menu

Snack:

Grønt fra Skovfryd.

Hovedret:

Langtidsbraiseret gedekølle fra Den Bornholmske Gårdbutik med sommergrønt fra Skovfryd.

Vegetar: Honningristede spidskål. 

Dessert : Søde chokolade- og isdrømme fra Bornholm

3 stykker fyldt chokolade fra Kjærstrup: havtorn fondant, trøffel og enebær på gin fra wild og stout trøffel.

Lækker lokal vaniljeis med navnet 'me râbrø ristad i poddersokker' fra Bornholms Ismejeri.

Spændende juice kakaofrugt nektar fra Kjærstrup.


Pris pr. kuvert. 189 kr.

Vilkår

Med i prisen er et glas hvidvin samt vand på bordene.

Vær opmærksom på, at der er to typer af billetter for hhv. kød- og vegetarmenu. 

Det er muligt at bestille op til 10 billetter pr. person. Der er free seatning, men vi hjælpes ad med at finde gode pladser til alle. 

Bliver du forhindret i at deltage opfordrer vi til, at du giver din billet videre, eller skriver til os på crm@bl.dk. Så andre kan få glæde af din billet. 

Menuen er fast og det er ikke muligt, at tage hensyn til allergener m.m. 

Hvem står bag arrangementet hos BL x Glad Mad:

Glad Mad

Glad Mad driver kantiner og leverer frokostordninger. Det gør vi med begejstring og med en stab af professionelle kokke og assistenter med og uden handicap. På den måde giver Glad Mad virksomheder mulighed for smagfulde, sunde og bæredygtige madoplevelser, der samtidig bidrager til et mere rummeligt arbejdsmarked.

Glad Mad er en del af Glad Fonden, der med sine 320 ansatte skaber produkter og leverer ydelser inden for medier, teater, design, zoo, facility service og uddannelse.

Vi tror på, at mennesker med forskellige forudsætninger er et aktiv, der kan gøre det samfund, vi bor i, rigere, gladere og mere inspirerende. Læs mere om Glad Mad  her

BL - Danmarks Almene Boliger 

BL - Danmark Almene er en interesse- og brancheorganisation for landets almene boligorganisationer. En million mennesker bor i almene hjem. Almene boliger er non-profit og for alle. I BL arbejder vi for gode og sunde boliger, som er til at betale. Boligområder med trivsel og fællesskab. Læs mere her.

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.