HVERDAG, FÆLLESSPISNING & INDSIGT PÅ HOLBERGGÅRD: Fællessang med Klaus og Maria

Præsenteres af Holberggård

HVERDAG, FÆLLESSPISNING & INDSIGT PÅ HOLBERGGÅRD

Tirsdage og onsdage inviterer vi indenfor til hyggelige temaaftener, hvor spiseoplevelsen, fællesskaber og spændende oplæg er det centrale omdrejningspunkt. Tag din partner, din ven, veninde eller nabo under armen og bliv inspireret mens I får noget godt at spise.

Aftenen starter kl. 18.00. Kom meget gerne i god tid, så der er mulighed for at tage en lille snack og købe en forfriskning inden.

Ca. kl. 19.30 starter aftenens oplæg. Efterfølgende finder I plads ved fællesbordene og mødes om et lækkert, velsmagende og bæredygtigt måltid tilberedt af dejlige råvarer i sæson. Maden serveres som deleretter ved bordene, hvor dagens oplæg, måltidet og mødet med de andre omkring bordet er i fokus.

Måltiderne er overvejende vegetariske og laktosefri. Der er mulighed for tilvalg af kød. 

Vi lægger vægt på økologiske råvarer (ca. 80%). Vi prioriterer lokale leverandører, i det omfang årstiderne tillader det.

Prisen er kr. 195,- for oplæg og middag.

Drikkevarer og dessert kan tilkøbes på dagen.


Om aftenens indlæg

På denne aften får du mulighed for at opleve en af de populære sangaftener, hvor vi skal synge sammen. Det er Klaus da Cunha, der sidder ved klaveret denne aften og med sig har han Maria Stærk Bjørn-Olsen, som vil synge for på de udvalgte sange. Klaus og Maria har valgt nogle af årstidens sange ud og suppleret med sange, som “bare er skønne at synge”. Måske har du mødt dem til morgensangen på Folkemøde Møn i sommer, hvor de stod for at lede forsamlingen gennem de mange sange?

Lidt om Maria og Klaus

Maria Stærk Bjørn-Olsen er sanger. Hendes stemme er kendt for at spænde bredt, både indenfor klassiske og rytmiske genrer. Hun er udøvende kirkesanger, men har sin rytmiske uddannelse fra Complete Vocal Institute i København. 

Maria er uddannet lærer og arbejder til daglig som musiklærer på en folkeskole. Udover at synge, er Maria foredragsholder og bruger også her sine mange forskelligartede udtryksformer, til at fortælle og fortolke med stor indlevelse og integritet.

Klaus da Cunha er efterhånden en velkendt ansigt på Holberggård, hvor han både har spillet til sommergrill og fællesspisninger de seneste år. Klaus har sunget og spillet musik, siden han var ung. I over 35 år har han spillet til mange fester og arrangementer i hele landet - både på guitar og klaver. Når Klaus ikke spiller musik, arbejder han som selvstændig konsulent med ledelses- og teamudvikling.  Læs mere på Holberggaards mad events side.

Vi glæder os til at se dig!




Adresse: Strandgaardsvej 8, 4760 Vordingborg

Læs mere på: https://www.holberggaard.dk/mad-fllesspisnings-events
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.