Oplev et summende og livligt Farmers Market med fokus på lokale råvarer og fødevarer.
Mere end 20 små danske fødevareproducenter og landbrug sælger deres, fortrinsvis, økologiske varer. Mød dem og smag deres unikke produkter og friske råvarer.
Tag familien med, gå på opdagelse i alle de spændende boder og gør en god handel.
Vi hylder også de danske æbler, fordi de smager fantastisk. Smag nyhøstede æbler, prisvindende most af æbler og mange andre produkter lavet på æbler.
Hos Gastronomiet, som står bag Farmers Market, har vi tætte personlige relationer til mange små fødevareproducenter og lokale landbrug. De er vores leverandører og er en vigtig del af vores hjemmelavede firmafrokoster hvor ’Smagen af Lokale Råvarer’ er i fokus.
Vi har inviteret vores små lokale leverandører til dette store Farmers Market, for at give alle besøgende adgang til de fantastiske råvarer, som vi glædes over i vores køkken hver eneste dag og som er svære at finde i supermarkederne.
Markedet foregår primært indendørs i Marketenderiet, Valby.
I tilfælde af regn rykker udendørsboderne indenfor og markedet gennemføres som planlagt.
Din vært
Marketenderiet er en del af Gastronomiet. Det historiske venue, som oprindeligt var FLSmidth’s frokoststue, har i mange år været stedet, hvor medarbejderne spiste deres medbragte madpakker i hjertet af Valby Maskinpark.
I dag tilbyder vi storslåede festmenuer, konferencer og events i de smukke lokaler - og den daglige kantinedrift sørger for, at flere hundrede mennesker stadig nyder deres frokost her hver dag.
Del vores glæde over de friske økologiske råvarer og fyld indkøbsposen med lækre varer til gode priser.
Nyd frokosten eller en snack på markedet, til familie-venlige priser. Vores mad er selvfølgelig tilberedt af råvarer fra boderne.
Slagter Jespers dejlige pølser af kød fra vores egene grise, som nyder livet på friland med masser af plads, serveres fra grillen.
Vores konditori bager hjemmebagte kager med æbler, som kan nydes til kaffen.
Markedet er åbent for alle og kræver ikke billet // The market is open to everyone and does not require a ticket