Hvordan skaber vi tættere forbindelser mellem jordbrug og restaurantkøkken? I denne samtalebaserede session møder du kok og restauratør Mikkel Maarbjerg og avler My Amalie Rosa Maarbjerg Skovgaard fra det regenerative jordbrug Jordfryd – far og datter – til en levende samtale om samarbejde, sæsoner og sanselighed.
Samtalen tager afsæt i duoens praksis: den ene står midt i marken, den anden bag komfuret – og i fællesskab arbejder de for at få flere til at opdage, hvor meget smag og værdi der ligger i grøntsager dyrket med omhu og høstet i rette tid.
Der serveres smagsprøver undervejs, som inviterer publikum til at opleve smagen af mark og jord direkte.
Dine værter
My Amalie Rosa Maarbjerg Skovgaard driver det regenerative jordbrug Jordfryd, hvor hun dyrker grøntsager med fokus på biodiversitet og jordforbindelse. Hun brænder for at skabe stærkere bånd mellem avler og forbruger – og for at få flere til at spise efter sæson.
Mikkel Maarbjerg er restauratør på Restaurant?VIE i Nordhavn og har tidligere drevet Michelin?restaurant Ensemble (to stjerner). Han er kendt for sin tilgang, hvor “det er grøntsagen, der sætter agendaen” – og han er engageret i bæredygtighed gennem blandt andet sit samarbejde i Kirk + Maarbjerg.
Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra 15. – 24. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.
Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev