Deltag i en eksklusiv og nærværende aften i hjertet af Ravnsborggade, hvor vi forkæler jer med udsøgte franske vine, nøje sammensat med lækre retter fra den nyåbnede bistro Ma Cuisine.
Vores ven og samarbejdspartner Etienne Besancenot fra vinslottet Château de Caraguilhes kommer hele vejen fra Sydfrankrig og indtager rummet med viden, passion og selvfølgelig 5 fantastiske vine fra et af Sydfrankrigs alle bedste vinområder - Corbières
Du smager både hvid, orange & rødvin!
Nyd de strålende vine, hyg dig og måske bliver du endda klogere!
1) Château Caraguilhes La Font Blanche 2022 AOP Corbiéres BIO (hvid)
2) Château Caraguilhes QIN YU Vin Orange (orange)
3) Château Caraguilhes Tian Ren sans souffre BIODYN (rød)
4) Château Caraguilhes Cochon Volant Rouge Organic (rød)
5) Château Caraguilhes Le Trou de l` Ermite 2019 (rød)
Bemærk venligst: Dette arrangement foregår i en afslappet atmosfære med primært højstole, spisebar og fællesborde. Det er en del af den hyggelige Nørrebro-stemning, vi ønsker at skabe. Så kom og nyd en uformel og nærværende aften!
Château de Caraguilhes - er beliggende i det sydvestlige Languedoc´s AOP Corbiéres, cirka midtvejs mellem Carcassonne og Narbonne i et naturskønt og ganske uberørt område. Det er også et af Corbiéres ældste vinhuse, grundlagt af Cistercienser Ordenen i det nærliggende Abbaye de Fontfroide. Ejendommen blev bygget i 1525 og råder over mere end 650 hektarer, som udover 135 ha vinmarker er helt braklagt med vild garrique og spredt skov.
Den algierskfødte ildsjæl, Lionel Faivre købte ejendommen i 1958 og lagde med stor veneration for områdets potentiale grundstenen til den høje kvalitet. Efter et langt liv solgte Faivre i 2005 ejendommen til Pierre Gabison, som har viderført kvalitets-stafetten.
Siden 1987 har Caraguilhes dyrket 100 % økologisk og hører til pionérerne indenfor bæredygtighed og økologi med afsæt i vinmarker med højt aldersgennemsnit, traditionel low-tech og håndlavet produktion, høj integritet og kvalitet.
Fra 2016 har winemaker Etienne Besancenot eksperimenteret med biodynamisk praksis i vinmarkerne og i kælderarbejdet.