Vi byder sommeren velkommen og indtager terrassen med Julie Lind og Asger Søgaards jazzede musikunivers, der blandet med fuglenes fløjten og en stille vind i træerne, vil lyde som en dejlig sommeraften i parken.
Julie Lind Duo spiller et repertoire af sange fra Julies EP ‘All that’s wrong with me’ (2021) og fra hendes fuldlængdealbum ‘My Imagination’ (2024), der udkom i forårets spæde start med personlige numre som ‘Blame it on the weather’ og ‘Too sweet, too nice’, og som allerede er at høre i radioen.
Vi er derfor stolte af at kunne præsentere Julie og invitere til en unik aften med to virkeligt dygtige musikere, når vi med denne jazzede intimkoncert midt i det grønne, sammen vil byde de lyse nætter og varmere temperaturer velkommen – eventuelt med en Picniq-drink i hånden ;-)
Program for aftenen:
17:30__Døre åbner med mulighed for middag og drikke
19:30__1. musikalske set
20:15__Pause
20:30__2. musikalske set
21:15__Koncerten afrundes
22:00__Tak for i aften
Koncertbillet: kr. 150,- + gebyr.
NB: Koncerten foregår udendørs på Picniqs dejlige terrasse, men vi har mulighed for at rykke gildet indendørs, hvis vejret ikke er med os.
Musikalsk univers
Julie Lind er en artist som på modig vis blander et gammeldags, romantisk jazzunivers med moderne poppede effekter og hendes eget take på singer-songwriter-genren. Vokalen er sødmefuld og charmerende. Lyrikken er på den ene side umiddelbar og på den anden side underfundig med sin underspillede humor og melankoli.
Musikken inviterer lytterne til at opleve et følelsesmæssigt landskab formet af Julie Linds enestående musikalitet, som giver associationer til Norah Jones og Rickie Lee Jones.
Læs mere om Julie Lind og lyt til hendes musik her: http://julielind.com/
Line up:
Julie Lind (vokal og el-klaver)
Asger Søgaard (guitar)
MIDDAG INKL. KONCERTBILLET
Nyd en sæsonbestemt 4-retters delemenu på Picniq, før dine ører skal forkæles med sommerjazzede toner.
Middag inkl. koncertbillet koster 395 kr. + gebyr.
– ved køb af denne billet bliver der automatisk reserveret et bord til dig under middagen.
4-retters delemenu serveret over to serveringer:
Drikkevarer kan tilkøbes på aftenen.
Det er også muligt, med koncertbilletten i hånden, at komme på Picniq fra kl. 17:30 og bestille blandt udvalgte retter, før koncerten starter.
Vi glæder os til at se dig til en sommeraften med mad og musik <3