Okse på dagsordenen er et fagligt netværksevent med 600 fagfolk, der alle har en holdning til oksekød.
På tre lokationer i Danmark mødes vi til smagsoplevelser og netværksdebat i tidsrummet 11.00-13.00 og du spiller en afgørende rolle, når vi skaber rammen for den vigtige samtale om smag, mængder og brugbare værktøjer, så vi kan få flere til at bruge oksekød i deres grønne hverdagsmåltider.
Tag del i debatten og bliv medvært
Når du udfylder dine oplysninger og trækker din billet her, så modtager du en bekræftelse i din indbakke, men vi beder dig om at tage værtskabsrollen sammen med os. Send invitationen til dit netværk og engager de personer, som du mener kan bidrage til samtalen om oksekødets rolle på fremtidens tallerkener.
Kom med til smagsoplevelser og netværksdebat! Og glæd dig til et program, der består af:
Kl. 11.00:
Ankomst og velkomst med Trine Krebs, Grøn Chef i Food Organisation of Denmark
Kl. 11.15-12.45:
Smagsoplevelser, livlig debat, korte oplæg fra vores oksehelte og masser af debat og netværk
Kl. 12.45-13.00:
Afslutning og fællessang
Efterfølgende rykker vi udenfor til en øl/sodavand i solen og her er der rig mulighed for at møde/netværke videre dine kunder, dine branchekolleger og dagens oksehelte.
Copenhagen Cooking er madfestival for, med og i København. Henover 10 dage i august dækkes der op til enestående madoplevelser, workshops, debatter og meget mere. Copenhagen Cooking afholdes for 19. gang 18.-27. august 2023. Læs mere om Copenhagen Cooking her.
Okse på dagsordenen er et af årets særlige brancheevents og finder sted mandag 21. august. Projektet er støttet af Kvægafgiftsfonden og arrangeret af Food Organisation of Denmark og Madfællesskabet. Læs mere om netværksarrangementet Okse på dagsordenen her.