Denne dag dykker Claus Meyer ned i bimien – også kendt som broccolini eller aspargesbroccoli – og udforsker dens mange kulinariske muligheder. På scenen tryller han med smagsprøver – x – hvor det grønne får lov at spille hovedrollen.
Mens Claus kokkererer i på den åbne scene, deler Dorrit fra Axel Månsson ud af sin viden om økologisk grøntsagsdyrkning, og hvordan bimien – fra en specialitet til en folkelig favorit – er blevet en fast del af sortimentet hos det regenerative landbrug.
Trine Krebs guider samtalen mellem køkken og mark – og inviterer publikum med ind i fortællingen om grønt, der mætter.
Tak til produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter!
Dine værter
Claus Meyer er gastronomisk iværksætter med stort I, og han har noget på hjerte, når det handler om det grønne køkken. Claus har i mange år sat dagsordenen, hvad angår lokale, gode råvarer – og ikke mindst hvordan de kan bruges i hverdagsmad såvel som i festsammenhæng.
Han er medstifter af restaurant noma, grundlægger af det Ny Nordiske Køkken og står bag en lang række madinitiativer og sociale projekter i både Danmark og udlandet.
Axel Månsson A/S er et økologisk landbrug i Brande, hvor grøntsagerne dyrkes med fokus på smag, kvalitet og respekt for naturen. På scenen repræsenteres Månssons arbejde af Dorrit Andersen – hortonom, planteelsker og formidler med dybt kendskab til grøntsagsproduktion og en stærk stemme for økologi, gennemsigtighed og grøn viden.
Smagsprøver med bimi
Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra 15. – 24. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.
Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev