Jalm&B Upcycling Bageworkshop

Præsenteres af Copenhagen Cooking

Få hænderne i dejen og lær fra de bedste at bage det ultimative genbrød [gænbrød] - et bæredygtigt surdejsbrød med rester fra køkkenet og hævet udelukkende på vildgær.

Fra scenen demonstrerer og fortæller bagerne fra det københavnske, økologiske bageri, Jalm&B, om at fermentere og bage med rester og overskud, hvad vildgær er, surdej selvfølgelig og fortræffelighederne ved nordisk korn - og om hvordan du får den helt rigtige krumme og sprøde skorpe.

Du får en bøtte med fermenteringsopstarter og du får din egen dej med hjem, så du kan sætte friskbagt genbrød på morgenbordet næste dag.

Husk at medbringe din egen grydeske og røreskål (2L).



Adresse: Festivalpladsen, Israels Plads 1, 1361 København K

En del af Copenhagen Cooking

Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 20. – 29. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.

Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.