Kål - en grøn superhelt!

Præsenteres af Bispebjerg Hospital

Fuldt pakket med sundhed og alsidighed. I mange farver og former er kålen en uundværlig del af en sund livsstil. Glæd dig til kål i flere former og smage, når køkkenet på Bispebjerg Hospital tryller kål om til dejlige og sunde smagsoplevelser.

Du kommer til at indtage dine økologiske, "grønne" måltider i vores mere end 100 år gamle køkken, hvor der er dækket op til en fantastisk aften. Du er "tester" til et nyt madkoncept "Green by default", som til efteråret skal introduceres på vores hjerteafdeling. Konceptet er målrettet og maden er grøn hvor tilvalg er kød og fisk eller grønt - det er et "take" på sundere og mere ernæringsrigtig mad med klimafokus. Kom og giv os feedback og vær med under middagen til at høre om vores rejse og deltage i "kahoot" - så tester vi også din viden om sund, grøn mad.

Din vært
Vi er dygtige ansatte i FM-Køkken, der dagligt tilbereder velsmagende måltider til hospitalets indlagte.

Hjemmeside

Det praktiske
Menuen er grøn og indeholder mejeri, æg samt ost, du vælger selv dit tilvalg til de to hovedretter som enten er "grøn", fisk eller kød. Man får begge menuer. Maden er 95% økologisk.

Kål i fokus
Årets hovednavn på Copenhagen Cooking 2024 er kålen, og under overskriften Kålkærlighed får den en ubestridt hovedrolle i ambitionen om at gøre denne alsidige grøntsag endnu mere attraktiv.

Kålen er nemlig fuld af smag, økonomisk overkommelig, mættende, sprudlende af sundhed og både god for kroppen og klimaet – og så trives den i vores lokale klima. Se alle madevents med kålen i fokus her og køb årets kålplakat af Pine Cone Project her.

Læs mere om Årets hovednavn her.



Adresse: Bispebjerg Hospital, Esther Ammundsensvej 29C, indgang 30, stuen, 2400 København NV

MENU

Menu 1:
Cremet blomkålsuppe, sprøde radiser med pesto, kartoffelmad med rygeostcreme og purløg og paneret lyssej

Menu 2:
Dampet spidskålsdolmer, kartoffel i urtehollandaise, syltede agurker med ærtecreme og langtidsstegt kalvesteg

Dessert:
Roulade med frugt kompot og flødecreme

En del af Copenhagen Cooking

Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 16. – 25. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.

Følg Copenhagen Cooking her: 
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.