Kålossal langbordsmiddag

Præsenteres af Teater Republique x Meyers x Copenhagen Cooking

KÅL ER EN AF NORDENS MEST ALSIDIGE OG VELSMAGENDE RÅVARER, OG TIL AUGUST LADER VI KÅL I ALLE FORMER OG FARVER SPILLE HOVEDROLLERNE I EN SÆRFORESTILLING PÅ ØSTERFÆLLED TORV: EN LANGBORDSMIDDAG UNDER ÅBEN HIMMEL I ALLE NUANCER AF GRØNT OG MED INDSLAG FRA BÅDE VERDENSLITTERATUREN OG OPERAENS VERDEN

Lørdag 17. august inviterer REPUBLIQUE/REVOLVER sammen med Meyers & Copenhagen Cooking til en kålossal fejring af kålen ved en langbordsmiddag midt på Østerfælled Torv. 

Kålen er første gang beskrevet i Danmark i middelalderen – dengang som fattigmandsspise. Nu har den for længst indtaget vores gryder og køkkener som skamrost superfood, der ovenikøbet er økonomisk tilgængelig for de fleste.  

Til Copenhagen Cooking kommer alle tænkelige slags kålsorter under kærlig behandling og spiller en ubestridt hovedrolle i ambitionen om at gøre kålen kålossal inspirerende, indtagende og fuld af velsmag. 

Vi disker op med langbordsmiddag med en menu, der kommer hele vejen rundt i kålkataloget.

Undervejs i den overdådige middag vil Claus Meyer holde en lille indgangsbøn til måltidet, skuespiller Signe Egholm Olsen vil læse op af verdenslitteratur, der hylder maden og måltidet som sammenhængskraft, og vi får også besøg af Copenhagen Opera Festivals operabus Ride!Sing!Repeat!


Det praktiske

Medbring selv eget service i bæredygtighedens navn og drikkevarer kan tilkøbes til menuen, der selvfølgelig også kan serveres i en vegetarisk version.


I tilfælde af regn ...

Aflyser vi, denne beslutning tages et par dage før arrangementet og du får direkte besked.


Kål i fokus

Årets hovednavn på Copenhagen Cooking 2024 er kålen, og under overskriften Kålkærlighed får den en ubestridt hovedrolle i ambitionen om at gøre denne alsidige grøntsag endnu mere attraktiv.

Kålen er nemlig fuld af smag, økonomisk overkommelig, mættende, sprudlende af sundhed og både god for kroppen og klimaet – og så trives den i vores lokale klima. Se alle madevents med kålen i fokus her og køb årets kålplakat af Pine Cone Project her.

Læs mere om Årets hovednavn her.




Adresse: Østerfælled Torv, København Ø, Danmark

Læs mere på: https://www.republique.dk/forestillinger/kaalossal-langbordsmiddag

MENU

Kålchips med svampestøv 

Karamelliseret blomkålspure med røgede mandler 

Romescokål med røget BBQ? 

Citronglaseret rosenkål 

Nordisk Kimchii 

Savoy dolme med plukket and og syltet glaskål 

Grillet kål med majs, estragon, solbær, citron og hvedekerner  

Kålskål med Brunkåls kammerjunkere 

Grønkålsmazarin med gulerod og syrnet fløde 

En del af Copenhagen Cooking

Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 16. – 25. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.

Følg Copenhagen Cooking her: 
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev

Køb billet på www.republique.dk.

Buy tickets at www.republique.dk.