Kan du gætte smagen? Blindsmagning af is med et twist

Præsenteres af Kødbyens Is

Træd ind i isens forunderlige verden og udfordr dine smagsløg til en anderledes smagning.

I løbet af smagningen serveres otte forskellige isvarianter – men uden at afsløre, hvad de indeholder. Nogle smage vil føles velkendte, mens andre måske overrasker og udfordrer. Kan du smage forskel på de klassiske favoritter og de mere utraditionelle kombinationer?

Uanset om du er is-entusiast eller bare elsker en sjov smagsoplevelse, er du inviteret med på en sanselig rejse fyldt med overraskelser.

Din vært
Kødbyens Is er et københavnsk ismejeri med en passion for godt håndværk, kvalitetsråvarer og smage, der vækker nysgerrigheden. Med base i Kødbyen producerer de is fra bunden - deres tilgang er enkel: god smag, høj kvalitet og plads til leg og overraskelser.


MENU

Blindsmagning af 8 forskellige isvarianter – fra velkendte favoritter til overraskende smagskombinationer.



Adresse: Kødbyens Is , Flæsketorvet 43, 1711 København V

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.