Kend din vin kvinde

Præsenteres af Wine Note - The Art of Wine Appreciation

Nana Wad, forfatter til bestselleren ”Kend din vin, Kvinde” kommenterer

smagningen

Vi smager på 6 vine

Der bliver serveret godbidder til smagningen

 Har du styr på vinkortet, når du går på restaurant og vinbar? Eller flakker du

lidt hen over appellationsnavne, druer, franske betegnelser og ender ved de

vin-ord du kender, f.eks. Riesling og Chardonnay, kigger diskret på priserne og

vælger fra midten, ud fra devisen ’ikke den billigste, ej heller den dyreste’?

Eller endnu værre; rækker du blot vinkortet til din mandlige ledsager, eller

ENDNU værre, har tjeneren kun givet vinkortet til manden? Så er det på tide

at tage vinglasset i den anden hånd og få styr på din vinsmag, så du vælger den

helt rigtige vin fra kortet, fra vinhylden, til maden anledningen og mest af alt

til dig!


Til trods for, at der er mindst lige så mange vinelskende kvinder som mænd,

så hersker der stadig en ret så traditionalistisk idé om, at mænd ved mere om

vin end kvinder. Det gør de generelt ikke, men sådan kan det føles, når en eller

anden kloge Åge slynger om sig med vinøse termer og kommentarer.

Denne smagning er for kvinder. En vinsmagning der giver fif, viden og

navigation til at afkode vin, så du er klædt godt på til at finde det rigtige på

hylderne, til middagen, picnic eller på vinkortet. Vi smager på vinene, kommer

bag om deres hemmeligheder og det hele foregår usnobbet, ukrukket og al

kedsommelig snak om hektarer, gæringsprocesser og størrelsen på vinfadene

er taget ud af Kend din Vin Kvinde.

Vi smager 6 vine med fokus på drue og stilart. Du bliver klædt på med

brugbare ord du kan huske, når du f.eks. har lyst til en feminin, ungdommelig

og dansende let hvidvin eller en muskuløs børste af en kraftig rødvin.

Undervejs berører vi også kvinders plads i vinens verden.



Adresse: Frederiksberg Allé 25

Læs mere på: frederiksbergvinhandel.dk
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.