Spis med i Kulturhuset Pulsen – et netværkstilbud i en tidligere præstebolig midt i København

Præsenteres af Københavns Kommune

Der er lagt op til en festlig afslutning på ugen, når Kulturhuset Pulsen inviterer dig til middag i kulturhusets smukke lokaler; den tidligere præstebolig ved Skt. Petri Kirken i hjertet af det gamle Latinerkvarter i København.

Middagen serveres ved langborde, og i løbet af aftenen er der mulighed for at få en rundvisning i huset og høre mere om kulturhusets hverdag. Efter middagen åbner baren og der tændes bålfade i den smukke gårdhave. Du er naturligvis velkommen til at blive og nyde din fredag aften midt i Pisserenden i København. 

Kulturhuset Pulsen er et netværkstilbud for borgere over 18 år med autismespektrumforstyrrelser (ASF) eller udviklingshæmning. Hver borgergruppe har faste dage i huset, der udover café, fællesspisning og socialt samvær tilbyder en række aktiviteter for stedets brugere. Det kan være alt fra madlavning, manga og yoga til E-sport, bogklubber og håndarbejde. 

I præsteboligens gamle køkken holder Aida og René til. Alle hverdage serverer de aftensmad for cirka 30 borgere. Måltidet er en vigtig del af dagligdagen på Kulturhuset Pulsen, fordi det kan være svært for borgerne selv at overskue madlavningen derhjemme. 

Derfor sørger Aida og René for, at menuplanen er fyldt med nærende livretter, som giver borgerne et genkendeligt og nærværende holdepunkt i hverdagen. 

Velkommen til Kulturhuset Pulsen!

Menu 
Gullaschsuppe med kalkun og sorte bønner serveret med hjemmebagt foccaciabrød. 

Der vil være mulighed for at tilkøbe drikkevarer i caféen. 

Aftenens program 
Arrangementet starter 17.30 og varer to timer med middag og indslag undervejs. 

Kl. 17. 30 - Ankomst og velkomst 
Kl. 18.00 - Middag i cafeen  
Kl. 19.30 - Bålfadene tændes og baren åbner 

Om Kulturhuset Pulsen
Kulturhuset Pulsen er et Netværkstilbud for borgere i Københavns kommune over 18 år med autismespektrum forstyrrelse (ASF) eller udviklingshæmning.

Kulturhuset er åbent alle hverdage kl. 14.00 - 21.30. I caféen kan brugerne købe et dagligt et måltid mad. 



Adresse: Larslejsstræde 2, 1451 København

Læs mere på: https://handicap.kk.dk/tilbud-paa-handicapomraadet/unge-og-voksne/fritid-og-netvaerk/kulturhuset-pulsen

 Spis med i vores køkkener


Arrangementet er en del af Spis med i vores køkkener, en madfestival for de offentlige køkkener i Københavns Kommune.  Se hele festivalprogrammet her.

Fra 8. – 26. april 2024 og under Copenhagen Cooking åbner otte institutioner eksklusivt dørene og inviterer til middag, så københavnerne kan smage den mad, der hver dag serveres i skoler, daginstitutioner, plejehjem, midlertidige døgnophold, sociale tilbud og fritidscentre Københavns Kommune. 

Måltiderne i kommunens institutioner er nemlig grønne og klimavenlige takket være dygtige og dedikerede medarbejdere. Ambitionen er, at København skal være en grøn, sund og vital madby, hvor vi alle spiser for fremtiden. 

Læs mere om Mad- og Måltidsstrategien her.

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.