Kom med når Rødder og Andelsgaarde slår langbordene op i marken på Lerbjerggaard.
Rødder serverer et dejligt, vegetarisk måltid på dagens bedste udvalg fra marken, og hvad Halsnæs' fantastiske øko-spisekammer ellers byder på.
Billetterne koster 300 kr.
Vi serverer fire retter, og der kan købes et godt udvalg af naturvin, lokal øl og hjemmelavet saft i baren.
Vi spiser fra kl.18.30 og hvis du har lyst, kan du starte ud med en markvandring fra kl.17.30 med Nanna og Christopher, der forvalter gården og står for dyrkningen af de fantastiske grøntsager, som vi efterfølgende skal sætte gaflen i.
MENUEN (med forbehold for hvad Nanna og Christopher har på marken):
Surdejsbrød/baguettes
Glaskål, radiser og krydret creme på bælgfrugter
Grillet spidskål, lokal gedeost og brunet smør
Nye kartofler, urter, hollandaise og Belugalinser
Salater fra marken og hybenrose vinaigrette
Ærter, hestebøner, byg og nye løg
Jordbær, hvid chokolade, gammelt brød og yoghurt fra Tothaven
Transport
Lerbjerggård er beliggende på Melbyvej 129, 3370 Melby. Toget går næsten lige til døren, (du kan lande på Melby Station 17.17 eller 18.17), og det tager kun 1 time og 30 min fra Københavns Hovedbanegård. Der er ca. 2 timer med bil fra Odense, og fra Sjællands Odde er der 1 time i bil over Rørvig-Hundested.
Vi glæder os til at se jer!
Ps. Der er desværre ikke mulighed for vegansk alternativ i denne omgang